BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en ressourcepædagog, der kan bidrage til skolens arbejde med børnenes trivsel, skabelsen af deltagelsesmuligheder samt Lærings Fællesskaber for Alle (LFA). Det skal du i samarbejde med en dynamisk og kompetent personalegruppe omkring forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i forbindelse med LFA.
Du skal kunne arbejde i en systemisk og narrativ ramme og understøtte strukturerede, forudsigelige læringsmiljøer og inddragende sociale fællesskaber.
Du vil blive tilknyttet skolens kompetente og velfungerende ressourceteam, som ud over dig består af to ressourcepædagoger på fuldtid og skolens AKT-vejledere. I skal indgå i et tværprofessionelt samarbejde med skolens Pædagogiske Indsats Team (PIT), herunder bl.a. med skolens psykolog.
Dine arbejdsopgaver bliver, i samarbejde med pædagoger, lærere, Pædagogisk Indsats Team (PIT) og ledelse, at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for børn med særlige behov samt fælles indsatser for klasser og grupper.
Din profil
Vores forventninger til dig er, at du:
- har gode relationskompetencer i forhold til alle aktører, børn, unge, forældre og skolens personale
- kan arbejde både selvstændigt og indgå i forpligtende teamsamarbejde
- er struktureret, målrettet og opsøgende i dit arbejde
- er god til at kommunikere på skrift i forhold til arbejdet med handleplaner, pædagogiske notater og forældrekontakt
- kan arbejde i en omskiftelig hverdag
- har viden og erfaring inden for både almen- og specialområdet.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Skole er placeret i charmerende fysiske rammer i hjertet af det gamle Rødovre. På skolen går ca. 700 dejlige børn med dygtige lærere og pædagoger. På din kommende arbejdsplads lægger vi vægt på en god trivsel og en åben dialog.
Vores værdigrundlag er baseret på fællesskab, samarbejde og udvikling.
Vi vægter det professionelle samarbejdsklima, teamsamarbejdet og forældresamarbejdet højt.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og på https://rk-roedovreskole.aula.dk/.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 36 37 85 50
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 20. juni. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 26. juni
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060844