BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til en hverdag med mange forskellige opgaver i spændingsfeltet mellem teknik, compliance og mennesker, hvor du er det centrale bindeled mellem interne udviklere, forretningen, brugerorganisationer og vores IT-driftsleverandør? Er du kvalitetsbevidst, systematisk og grundig? Så har vi et alsidigt job til dig, på en arbejdsplads med stor fleksibilitet, engagerede kollegaer, høj trivsel og en nærværende ledelse.
Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Bliv en del af en lille dynamisk enhed med høje ambitioner
E-grant-enheden er en del af Center for it, som varetager styrelsens arbejde med forretningsudvikling og digitalisering samt studie- og bevillingsadministration. Vi er otte medarbejdere i enheden, som hver dag videreudvikler, vedligeholder, drifter og supporterer det tilskudsadministrative system e-grant, sådan at fonde og kontorer kan udøve effektiv og forvaltningssikker tilskudsadministration. I den forbindelse varetager vi også en del administrative støtteprocesser – herunder compliance og kontraktstyring. Vi har dagligt et tæt samarbejde med vores brugerorganisationer og leverandører om både driftsopgaver og projekter. Gennem vores stærke samarbejde og forskellige kompetencer løser vi hverdagens spændende udfordringer samtidig med, at vi værner om det gode arbejdsmiljø. Nøgleord for kontoret er stor faglighed, en uformel omgangstone og et tværgående samarbejde.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Styring af konkrete driftsopgaver og -projekter, compliance- og kontrolopgaver
- Procesledelse og optimering af arbejdsgange
- Udarbejdelse af ledelsesrapportering og sagsnotater til centerledelsen, styregruppen og direktion
- Dialog og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i form af myndigheder, institutioner og leverandører ifm. driftsopgaver, myndighedskrav og ændringer i grænseflader
- Samarbejde med driften, udviklere og testere
E-grant er et tilskudsadministrativt system, som benyttes til årlig udmøntning af forskningsmidler i størrelsesordenen ca. 4 mia. kr. I den forbindelse administreres en samlet portefølje af 5.000 aktive bevillinger. E-grant er en end-to-end løsning og har ca. 200 interne brugere og ca. 20.000 eksterne brugere. Du kan se den eksterne del af systemet på www.e-grant.dk, men der gemmer sig meget mere i vores portal.
Er du vores nye kollega?
Du brænder for at arbejde med digitalisering og styring af processer og projekter - og du har lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for anvendelsen af systemet for både interne og eksterne brugere. Vi sætter pris på, at du har masser af gåpåmod, og at du har en naturlig nysgerrighed for organisation, forretning og systemer. Du motiveres af at have indflydelse på arbejdsmetoder, processer og design i tæt samarbejde med andre. Den ideelle kandidat har erfaring med proces- og systemanalyse samt udvikling og vedligeholdelse af administrative systemer.
Vi forestiller os, at du:
- er god til at skabe relationer, kommunikere og løse opgaver i samarbejde med andre
- har erfaring med projektledelse og har god it- og forretningsforståelse
- er kvalitetsbevidst, grundig og har flair for at gennemtænke løsninger
- arbejder grundigt og selvstændigt og ikke slipper opgaven, før den er løst
- er en teamplayer og vil bidrage til det gode samarbejdsklima, som vi har i teamet og centeret
- er god til at formulere dig i både skrift og tale.
- Digitalisering og it-opgavestyring
- Procesoptimering
- Udarbejdelse af ledelsesrapportering og sagsnotater.
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Nanna Mortensdatter Tirsted på telefonnummer 72318723 eller på e-mail nmti@ufm.dk.
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag 16. august 2023 kl. 12.00.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i starten uge 34 og anden samtalerunde d. 28. august 2023. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.
Du kan læse mere om ministeriet som arbejdsplads her.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171085&DepartmentId=10339&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882022