Morgenfrisk pædagog, PAU eller medhjælper 8-10 t. om ugen til vores SFO 1 Universet
Om jobbet
Vi søger en morgenfrisk og stabil pædagog, PAU eller medhjælper til en stilling i vores morgenSFO Universet på Hendriksholm skole fra 1 august 2026
Stillingen er på 8-10 timer om ugen, og derfor er du også meget velkommen til at søge hvis du er tildelt fleksjob, og kan arbejde med dette ugentlige timetal.
Din arbejdstid vil være fordelt sådan, at du er i SFO Universet fra mandag til fredag fra kl. 6.30-8.00 (8.30) alt efter timetallet. Her indgår du i et tæt samarbejdet med vores to andre søde medarbejder som er i vores morgenSFO.
I morgenSFO vil du sammen med de to kollegaer, skulle stå for at tage imod børn der kommer i SFO inden de skal i skole kl. 8, og sørge for at der er lidt morgenaktiviter for dem.
Da det er vigtigt at SFOen har åben fra 6.30, så har vi brug for en der er morgenfrisk og mødestabil, og en som brænder for at lave en hyggelig morgen for de børn som har været tidligt oppe.
Din profil
Vi forventer at du
- er morgenfrisk og mødestabil, da det er forudsætningen for at være i vores morgenSFO fra kl. 6.30
- har en positiv indstilling til dit arbejde og aktivt deltagende i leg med børnene
- har gode relationskompetencer, er positiv og god til at skabe et trygt børnemiljø
- har et anerkendende menneskesyn og er opmærksom på børns trivsel.
Derfor skal du vælge os
I SFO Universet tager vores pædagogik afsæt i den anerkendende tilgang, og vores fokus er på børnenes trivsel, leg og deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Vi er reflekterende og arbejder løbende med vores pædagogik og faglighed.
Vi har et godt samarbejde med forældre og et godt arbejdsmiljø. Her er også et tæt samarbejde mellem kollegaerne, som bl.a. samles på ugentlige personale- og teammøder.
SFO 1 Universet har vi gode inde –og ude faciliteter med mange muligheder. Vi har blandt andet en bålplads, en ”grøn” legeplads, et kreaværksted/tegnestue, malerværksted, træværksted, teatersal, computerrum, udendørs naturværksted, legerum og en stor skolegård.
Hendriksholm SFO og skole har siden 2021 været certificeret som UNICEF rettighedsskole. Her arbejder vi i fællesskab med Rettighedsrådet, med de værdier og artikler der fremgår af FN’s Børnekonvention. Derudover er vi ”grøn skole/SFO”, hvor vi i samarbejde med friluftsrådet arbejder med skole – og SFO-haver.
I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn som lyder;
”Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab. Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. De voksne skal møde børnene dér, hvor de er”.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst, og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller på https://rk-hendriksholmskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Bettina Imre Hee på tlf. 36 37 84 75 eller souschef Ole Fogh Nielsen 36 37 84 53, hvis du vil høre nærmere om stillingen eller for aftale om et besøg.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har det senest 12. juni 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende dog senest 18. juni 2026.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hendriksholm SFO - Cafe, Hendriksholms Boulevard, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/15fc3502-7945-4c30-90f6-677db4d2a282