Om jobbet
Da en af vores kolleger har valgt at søge nye udfordringer, søger Rødovre Kommune nu en netværksspecialist til Digital Drift. Du bliver en del af et netværksteam med 3 kolleger, hvor stabil drift, sikkerhed og godt samarbejde er i fokus.
Som netværksspecialist får du en central rolle i den daglige drift og videreudvikling af kommunens netværksmiljø. Du vil arbejde med både drift, fejlsøgning og forbedringer og samarbejde tæt med kolleger i Digital Drift, Rødovre Kommunes bygningsafdeling samt eksterne leverandører.
Netværksmiljøet (kort fortalt)
Du kommer til at arbejde med Ciscos produktportefølje, HPE infrastruktur, Mitel telefoni, DNA-Center, ISE, Firepower/ASA, segmentering og logning/overvågning i et enterprisemiljø med mange brugere og 50+ lokationer på tværs af kommunen. Vi anvender en kombination af egne sorte fibre og lejede kredsløb til vores lokationer.
Dine primære opgaver:
- Drift, overvågning og vedligeholdelse af kommunens netværksinfrastruktur
- Styring, koordinering og samarbejde med både infrastrukturleverandører og interne samarbejdspartnere
- Fejlsøgning og håndtering af netværksrelaterede hændelser
- Administration og konfiguration af netværksudstyr (fx switches, firewalls og WiFi)
- Arbejde med netværkssikkerhed, herunder segmentering, adgangsstyring og logning
- Design og vedligehold af netværksarkitektur/standarder
- Dokumentation af løsninger, konfigurationer og procedurer
Din profil
Vi søger en medarbejder med solid teknisk forståelse og erfaring med netværksdrift, som trives i en kommunal organisation med mange samarbejdsflader. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og har fokus på stabile og sikre løsninger.
Vi søger dig, der:
- Har flere års relevant erfaring med drift af netværk i større organisationer
- Er samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til teamet
- Har erfaring med Ciscos produktportefølje, Cisco licensiering samt firewalls og WIFI
- Har forståelse for netværkssikkerhed og best practice
- Arbejder systematisk med dokumentation
- Kommunikerer klart – også om tekniske emner
- Taler og skriver dansk
- Har gyldigt kørekort (kategori B) - Der stilles tjenestebil til rådighed i arbejdstiden
Derfor skal du vælge os
- En central rolle i et fagligt stærkt it-miljø
- En varieret hverdag med både drift og udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og nær ledelse
- Fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
- Fast arbejdsplads og mulighed for fri parkering
- Fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde
I Digital Drift har vi høj medarbejdertilfredshed og lægger vægt på at skabe gode rammer for både faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte Daniel Lakshøj Grann på 36 37 71 83 eller leder af Digital Drift Kim Bech-Rudolph på 29 47 29 22.
Arbejdssted: Digital Drift, Rådhuset, Rødovre Parkvej 150.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Digital Drift, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ee34fafc-16b3-4e46-956d-7555fc38fd07