NYHEDSBREV MARTS 2018

dato

Nyheden er fra Rødovre HK

Kære alle i og omkring Rødovre HK

MGP Aften
En god vinteraften i februar holdt klubbens U10 og U12-spillere MGP aften. Det blev en hyggelig aften med mange ting: Selve Børne-MGP blev vist på storskærm i Tutten, hvor børnene hyggede sig med slik og sodavand, mens andre gik i hallen og spillede lidt hygge-bold. Inden da havde Tutten sørget for god mad, der blev fulgt op af en gang RH-Banko, hvor særligt ét bord løb med mange af de flotte præmier! Alt i alt en stor succes, hvor børnene virkelig hyggede sig og kom hinanden ved på tværs af både køn og årgange.

Trænere til sæsonen 18/19
Vi har efterhånden fået mange trænere på plads, og hvilket trænerteam i klubben til den kommende sæson! I kan se alle vores trænere for den kommende sæson på vores hjemmeside: http://rodovrehk.dk/klub/rodov...

Vi kan i samme omgang præsentere trænerne for vores Herresenior: 1. holdet skal trænes af Jonas Jensen som cheftræner og Jacob Bønnelykke som spillende assistent. 2. holdet skal ledes af Nils Greve chef og Jeppe Bloch Lauridsen som spillende assistent. Et rigtig spændende trænerteam, der lover godt for den kommende sæson på herrerne.

Vi mangler dog stadig flere trænere, både cheftræner til vores U16 Drenge samt assistenter og hjælpetrænere til flere af vores dygtige og talentfulde ungdomshold. Hvis det har interesse, eller du kender nogen, det kunne være relevant for, så send en mail til Udviklingskonsulent Peter Jagd på peter.jagd@rodovrehk.dk.

RH Målvogterseminar 2018
Der er ikke lang tid til årets målvogterseminar løber af stablen. Lørdag d. 17. marts fra 12:00 – 15:30 er alle interesserede inviteret til kursus om målvogterpositionen: Både teori om hvad gode målvogtere skal kunne og hvad vi som trænere skal rette på. Der vil desuden være en session i hallen med medier, hvor vi vil få gode øvelser for målvogterne både med og uden skytter. Vi er allerede nu oppe på hele 19 tilmeldte trænere/kursister, men vi håber selvfølgelig på mange flere til den inspirerende og lærerrige dag! Tilmelding sker til peter.jagd@rodovrehk.dk eller på Holdsport senest mandag d. 12. marts.

Nye medlemmer
I februar måned fik vi hele 10 nye spillere. Et stort velkommen i klubben skal lyde til Anna Thorninger, Gustav Garval, Jannick Pedersen, Ludvig Krathus-Mark, Marie Fryd, Morten Mouritzen, Oskar Krathus-Mark, Simon Gregersen, Sylvester Bladsen og Vicca Malsø J


RH – Vi er klubben

Kilde: Rødovre HK