Økonomikyndig kollega søges til spændende regnskabsopgaver i skoleteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for økonomi, har du et særligt blik for detaljen og trives du med mange samarbejdsflader i et fleksibelt miljø - så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

Skoleteamet i Børne- og Kulturforvaltningen leder efter en kollega til at løse regnskabs- og økonomiopgaver på Skole- og Dagtilbudsområdet.

Du skal bidrage til afdelingens opgaver med køb og salg af pladser på tværs af kommunegrænser, fakturabetaling og afstemning, være primær ansvarlig for håndtering af special- og sygekørsel til elever, regnskabsprognoser, budgetopfølgning og mellemkommunale takster mv.

Det er vigtigt, at du trives med at have mange samarbejdsflader, da du i hverdagen kommer til at være i kontakt med mange forskellige både interne og eksterne samarbejdsparter via mail og telefon fx skoler og institutioner, Pladsanvisningen, Børne- og Familieafdelingen, Økonomiafdelingen og andre kommuner, såvel som borgere og kollegaer. Du skal derfor mestre en konstruktiv og positiv dialog, og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Vi bruger fagsystemer som elevadministrationssystemet TEA, KMD-institution, OPUS og AS2007. Det er en fordel, hvis du kender dem – alternativt har let ved at sætte dig ind i it-systemer, samt at du kan bruge Excel.

Teamet løser i fællesskab en større portefølje af spændende og vigtige opgaver, hvor du i samarbejde med en makker får ansvaret for regnskab og økonomi. I fællesskab finder vi en arbejdsfordeling, som sikrer en stabil og god drift af alle opgaverne med øje for potentielle udviklingsperspektiver.

Din profil

Vi søger en kollega med erfaring og kompetencer inden for økonomi og regnskab i kommunalt regi.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Folkeskole-, Dagtilbuds- og Forvaltningslovens ramme for økonomi og administration
  • budgetopfølgning, herunder arbejdet omkring forventet forbrug både på indtægt- og udgiftssiden

Derudover forventer vi, at du:
  • er systematisk, omhyggelig og struktureret i forhold til deadlines og opfølgning på dine opgaver
  • er servicemindet, god til at kommunikere, arbejder selvstændigt og selv tager initiativ
  • er god til at samarbejde med flere forskellige kollegaer og samarbejdspartnere
  • har flair for IT og Excel

Derfor skal du vælge os
Du vil blive del af et tværfagligt skoleteam, som både står for drift og udvikling, samt servicerer de decentrale institutioner på området. Vi er fagligt ambitiøse,samarbejder tæt, understøttende og kvalitetsbevidst i et uformelt arbejdsmiljø med plads til høje grin og godt humør.

Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og din arbejdsdag, og det vil afhængig af opgavernes karakter være muligt at have hjemmearbejdsdage, ligesom vi har øje for din videre faglige udvikling - fortæl os gerne, hvad du kan og brænder for.

Dine kommende kollegaer glæder sig til at byde dig velkommen til en afvekslende hverdag på rådhuset i Rødovre Kommune, hvor vi brænder for, at vores arbejde bidrager til læring, trivsel og udvikling for alle kommunens børn og unge.


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Som udgangspunkt er stillingen på fuld tid.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte Anita Vannus-Nielsen, som er tilbage fra sommerferie d. 8. august, på tlf. 3076 7643.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 20. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skoleadministration, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082193

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet