BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styre Finanstilsynets økonomi? Har du gennemslagskraft, er energisk og et smil på læben? Og vil du bidrage til og være en del af det spændende gearskifte, som økonomiteamet står overfor? Så er du på måske vores nye kollega.
Som vores nye kollega får du en vigtig portefølje af opgaver for Finanstilsynets bogholderi og regnskab. I økonomiteamet får du 6 gode kolleger, som du har et tæt dagligt samarbejde med. Teamet er organisatorisk placeret i Finanstilsynets sekretariat, hvor vi også tager os af opgaver inden for digitalisering og compliance, HR- og organisationsudvikling og facility management. Så du vil samlet få kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor fællesnævneren er, at vi alle understøtter organisationen i at nå vores tilsynsmæssige målsætninger.
Beskrivelse af jobbet
Du kommer til at arbejde med hovedparten af teamets opgaver og vil på sigt løfte flere af dem selvstændigt. Vi arbejder løbende på at organisere arbejdet, så vi kan være stedfortrædere for hinanden på de vigtigste områder, hvilket også betyder, at dine opgaver vil være alsidige og du vil samarbejde med dine kolleger i teamet om dem.
De konkrete opgaver som samlet ligger i økonomiteamet er bl.a.:
- Bevillingsopgaver, grundbudget og udgiftsopfølgning
- Rammesætning og understøttelse af de lokale budgetansvarlige
- Lønbudgettering og normeringsstyring
- Beregning og opkrævning af afgifterne, der finansierer Finanstilsynets drift
- Beslutningsoplæg, ledelsesinformation og økonomirapportering til direktion og bestyrelse
- Vedligeholdelse af vores regnskabsinstruks
- Vedligeholdelse af vores set up for intern finansiel kontrol
- Løbende besvarelser af forskellige bestillinger fra vores departement.
- I samarbejde med en god kollega at starte vores proces for afgiftsopkrævning op, som skal ske i star-ten af december 2023. Det første skridt er at få indhentet de relevante data fra organisationen, så op-gaven vil sætte dig i kontakt med mange kolleger i organisationen.
- Overtage verserende ØU-sager, hvor din rolle er at indhente bidrag fra vores fagkontorer, give feedback og koordinere med vores departement.
Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du bliver godt klædt på til at løse opgaverne i vores introforløb.
Hvad ønsker vi os fra dig?
Vores ønskeprofil har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand.polit. eller cand.scient.pol. og nogen erfaring med tilsvarende opgaver fra en lignende stilling. Men det vigtigste er, at du trives i en levende dynamisk forretning og samt har lyst til at gøre en forskel og er klar til at arbejde med en stejl læringskurve.
Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:
1. Du er samarbejdsorienteret og serviceminded
I økonomiteamet tror vi på, at et godt samarbejde er fundamentet for den gode opgavevaretagelse. Selvom du arbejder selvstændigt, er det vigtigt, at du har lyst til at samarbejde med både dine kollegaer i teamet og med dine interessenter i organisationen, som du møder med tillid, diplomatisk sans og åben kommunikation.
2. Du er analytisk og kvalitetsbevidst
Du arbejder analytisk og struktureret med komplekse problemstillinger, og du lægger vægt på at opnå en faglig korrekt løsning. Du er dygtig til at planlægge, så du får fremdrift i opgaverne, men samtidig har fokus på de detaljer i en opgave, der sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen.
3. Du er løsningsorienteret og pragmatisk
Du har en løsningsorienteret og pragmatisk tilgang til opgaveløsningen, hvilket gør dig i stand til at komme i mål med opgaven, selv når enderne kan være svære at få til at mødes.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil dagligt få din gang i vores domicil på Christianshavn, hvor sekretariatet bor i det smukke Philip de Langes Palæ i Strandgade 25a. Her er vi 40 der arbejder fra, mens resten af Finanstilsynets godt 400 medarbejdere arbejder fra Strandgade 29.
Du bliver en del af et hus, hvor fagligheden er i højsædet og på den større klinge vil du opleve, at du deltager i løsningen af en vigtig samfundsopgave ved, at du er med til at skabe berettiget tillid til den finansielle sektor.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og forskellige klubber, som du kan melde dig ind i hvis du interesserer dig for f.eks. løb, vin eller skak.
Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 10. august 2023.
Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til administrationschef Linda Schröder på telefon 33 55 83 27.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR-partner Line Vasseux, tlf. 9133 7049.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FINANSTILSYNET, Århusgade 110, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170934&DepartmentId=6207&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878152