BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at hjælpe nogle af København Kommunes mest udsatte borgere og være med til at øge deres daglige trivsel?
Så er du måske den nye opvasker i natcaféen på Sundholm. Stillingen ønskes besat snarest.
Caféen på Sundholm er et moderne køkken, der hver dag skal lave god, sund og nærende kost til socialt udsatte borgere på Sundholm. Der er tale om et åbent køkken ud til caféen, hvor man som køkkenmedarbejder er i tæt kontakt med borgerne.
Sundholm er et område på Amager med tilbud til socialt udsatte mennesker uden permanent bolig. Sundholm huser blandt andet herberger, socialbeskæftigelse og en natcafé, hvor opgaven er at hjælpe mennesker, der lever i svær udsathed til et bedre og mere værdigt liv. Caféen er en integreret del af Herbergscentret Sundholm.
Caféen på Sundholm tilbereder mad til borgerne på området. Gæsterne i cafeen er hjemløse borgere, som enten bor på et af vores herberger på Sundholm, eller som lever på gaden og overnatter i natcaféen.
Personalegruppen består af 32 engagerede medarbejdere, hvoraf der er en køkkenansvarlig kok.
Vi servicerer dagligt 70-100 borgere, som ser frem til et nærende måltid, som en vigtig del af dagen.
Som opvasker forventer vi, at du har en tilfredsstillende straffeattest, har minimum et års erfaring med industriopvask, er morgenfrisk, mødestabil og fleksibel, og at du taler og forstår engelsk eller dansk. Du kan arbejde under pres, organisere opgaverne og bevare overblikket.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 20 timer ugentligt og arbejdstiden ligger mellem kl. 09.30-13.30 på hverdage. Stillingen løber indtil årets udgang, men med mulighed for forlængelse. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles efter principperne for Ny Løn.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Thomas Geipel på hverdage mellem kl. 09-10.00 på 6167 0912 eller driftsleder Nicolaj Vraa Jochumsen på 2113 9052.
Søg via linket senest mandag den 7. august 2023
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart ansøgningsfristen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193459&DepartmentId=20862&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878569