SFO Valhøj skole søger en uddannet pædagog til vores fritids- og ungdomsklub Klub Valhøj. Du kommer til at varetage eftermiddagstimer i SFO II, og vi forventer derudover, at du har 1-2 aftenvagter om ugen i ungdomsklubben. Det varierer fra skoleår til skoleår.
Valhøj Skole og SFO er en idrætsprofil Skole/ SFO, og vi har en stærk tradition for samarbejde imellem lærere og pædagoger.
Vi arbejder kontinuerligt med refleksion og læring. Det er derfor vigtigt at du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Vi forventer, at du har overskuddet til et job i forandring, og har lyst til et tværfagligt samarbejde. Herigennem er du med til at sikre en sammenhængende hverdag for de unge. Du har erfaring med klasserumsledelse, eller lyst til at lære det, da du kommer til at have en del lektioner i skolen på3. årgang.
Du arbejder og kommunikerer ud fra en anerkendende forholdemåde.
Vi arbejder med udgangspunkt i aktiviteter og værksteder, og det er en fordel, hvis du har enten en kreativ, musisk, udeliv eller træværksteds kompetence.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet i både skole og ungdomsklub.
Vi garanterer dig kompetente kolleger, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med aktionslæring og kollegial sparring og observationer for at forbedre vores praksis. Vi har flere fælles faglige arrangementer årligt, hvor vi arbejder sammen om udvikling af vores fag og vores organisation.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere, er du er også velkommen til at kontakte SFOleder Morten Sønderup på telefon 30768386. Du kan læse mere om Valhøj skole og sfo på rk.dk.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valhøj SFO - Cafe - Klub, Rødager Alle, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6a4518aa-e277-41f1-90e0-8c530d7ee671