BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog til vuggestuen. Stillingen er på 34 timer. Ansættelse pr. 1/10 2024 eller snarest muligt.
Din profil
Vi søger en pædagog, der møder børnene anerkendende og i børnehøjde, der kan se muligheder frem for begrænsninger. Vi laver sang og bevægelse og er meget kreative med børnene og bruger naturen i det pædagogiske arbejde. Vi har Det blå Spring ud flag fra Friluftsrådet og fokus på krop og bevægelse gennem samarbejde med DGI.
Hvis du kan se dig selv i dette eller brænder for noget helt tredje, er vi meget åbne for nye ideer og input, så vi kommer rundt om arbejdet med læreplanstemaerne.
Derfor skal du vælge os
Børnehuset Solsikken er en integreret nul til seks års daginstitution med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi har 130 børn, 27 medarbejdere, en leder og en køkkendame i vuggestuen.
Vi arbejder med det gode børneliv, gennem tætte og nærværende relationer, stærke børnefællesskaber, spændende legemiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner og et tæt forældresamarbejde.
I Solsikken arbejder vi struktureret og laver ugeplaner, stadig med plads til det spontane.
Vi har i Børnehuset Solsikken det sidste år været i gang med en sproguddannelse for hele personalegruppen, hvor vi har fået løbende undervisning og sparring i forhold til børnenes sprogudvikling og arbejdet med det i det daglige. Det er en uddannelse gennem Sprogklar, som bla bygger på Hanens principper. Vi vil fortsat gøre brug af denne viden og introducere nye medarbejdere for dette.
Lyder ovenstående spændende og vil du være med til at gøre vores børnehus endnu bedre, så søg stillingen!
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte Leder Gitte Hvidt Rasmussen eller Souschef Heidi Helle Larsen på tlf. 36378631
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, uddannelsesbevis og cv, så vi har den senest d. 20-9-24. Vi holder løbende samtaler
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Solsikken, Agerkær, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103177