Brænder du for at skabe et udviklende, kreativt og aktivt uderum omkring vores dyr sammen med børn og unge?
Vi søger en engageret og ansvarlig pædagog til vores byggelegeplads og har du erfaring med dyr og lyst til at tage ansvar for deres daglige pasning og trivsel i samarbejde med vores børn/unge, så er det dig, vi leder efter!
Vores mantra er: At børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan, hvilket betyder, at vi gør noget andet, hvis der er behov for det.
Vores børn og unge skal føle og mærke, at de er betydningsfulde i fællesskabet. Hygge og nærvær er vigtigt i vores hverdag.
Vi har plads til visioner, refleksioner, nysgerrighed og forskellighed, og vi lytter til hinanden.
Udover dyreområdet har vi 2 værksteder, træværkstedet som ligger i forbindelse med vores byggeområde og krea/hobby som ligger inde i huset.
Af dyr har vi geder, høns, kaniner og marsvin
Vi har fantastiske udendørs rammer med udeliv, sport, bålplads, og masser af plads til leg og at være barn og ung.
Når du er hos os dufter der altid af bål, da vi stort set altid har eftermiddagsmad omkring bålpladsen.
Vi forventer at du kan arbejde på en pc da der er skriftligt arbejde i jobbet.
Vi ved, at ingen kan alt, men vi leder efter dig som:
- er uddannet pædagog og har erfaring med udeliv, dyr og naturpædagogik.
- kan og har lyst til at tage ansvar for dyrenes daglige trivsel og sikre en høj standard for dyrevelfærd.
- din rolle vil være at støtte børn/unges udvikling og læring, ved at være formidler og inddragende om vore dyr
- kan bruge hænderne og værktøjet flittigt, til vedligehold af området, både alene og i samarbejde med vores børn/unge.
- kan varetage fysiske arbejdsopgaver.
- vil gøre en forskel i børnenes hverdag og tager udgangspunkt i, hvor børnene er i deres udvikling.
- har interesse i pædagogisk arbejde og lyst til at være nærværende med vores børn/unge.
- har interesse og nysgerrighed for hele Byggelegepladsen, da vi hjælper hinanden med de mangeartede arbejdsopgaver, som findes hos os.
- er iderig, ser muligheder og er åben for gode ideer, hvor du end færdes.
- er ansvarlig og initiativrig.
Vi er en byggelegeplads, hvor der er 110 børn og unge i alderen 8-18 år. Byggelegepladsen Broparken ligger på Lisbjergvej 3 i Rødovre. Vi ligger tæt på både Islev Station og bus 200S samt afkørsel 23, så hvad end du er med offentlig transport eller i bil kan du nemt komme til os.
Når du træder ind på vores Byggelegeplads vil du opleve at vi er et fagligt dygtigt, engageret og nærværende personale, som er, hvor børnene er.
Vi vægter højt at have stor indflydelse på eget arbejde, altid med udgangspunkt i kerneopgaven, som er børn og unges trivsel, udvikling og læring.
Der er stor mulighed for at arbejde med pædagogik i praksis og styrke børns relationer i hverdagen. Vi ser en styrke i børns forskelligheder.
Personalet kan noget forskelligt som gør, at børnene og de unge bliver tilbudt et alsidigt fritids- og udviklingsmiljø.
Vi vægter at være ude hele året trods vejrets foranderlighed.
Vi har et spændende og et inspirerende uderum, hvor ideer udfolder sig på mange forskellige måder, kun fantasien sætter grænser for hvad det kan bruges til.
Du er også velkommen til at kontakte Leder Susanne B. Eilsø 36378151 eller 30768151. Du kan besøge Byggelegepladsen tirsdag d. 13/5 mellem kl. 10-15
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Byggelegepladsen Broparken, Lisbjergvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/07e1be97-6518-49e9-bc07-a025058810ef