Pædagog søges til vuggestueafdeling i Børnehuset Tjørneparken i Rødovre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

I Børnehuset Tjørneparken har vi en fælles pædagogfaglig målsætning om at skabe kvalitet i vores læringsmiljøer. Læringsmiljøer hvor alle børn oplever progression i sin udvikling. Det indebærer, at vi tager barnet og barnets leg alvorligt og vi har de bedste forudsætninger for at kunne lykkes med det projekt fordi:

  • Vi har fantastiske rammer, både ude og inde, med mulighed for at fokusere de små læringsfællesskaber, der hele tiden er foranderlige
  • Vi har et arbejdsfællesskab med høj social kapital
  • Vi værdsætter professionel dialog og faglige refleksioner med kolleger og andre fagligheder
  • Vi udvikler vores faglighed i tæt samarbejde med ledelsesteamet (leder, souschef og afdelingsleder). Dette indebærer daglig, faglig hjælp/ledelse tæt på. Ledelsen har pulsen på praksis, er deltagende i rammerne omkring de pædagogiske indsatser, er deltagende ved alle slags møder og har hovedansvaret for den daglige organisering, så alle har mulighed for at prioritere det væsentlige
  • Vi har et ledelsesteam og faglige fyrtårne, der er til stede og til rådighed, som ikke kommer med færdige løsninger, men som ser potentiale og ressourcer og som hele tiden er nysgerrige på at udvikle praksis.

Om Tjørneparken.

Tjørneparken har til huse i det nordlige Rødovre, tæt på Islev. Huset rummer tre afdelinger; vuggestue, mellemgruppe og storgruppe. Når her er flest er her 120 børn. Vi har et betydeligt samarbejde på tværs af afdelinger og mellem stuerne.
Den ledige stilling er tilknyttet vuggestueafdelingen, der er normeret til 32 vuggestuebørn, fordelt på 3 stuer.
Vi har de dejligste udearealer med mange muligheder, store træer, grønne områder, krat og steder hvor der bygges huler og skabes fantasifulde børneuniverser.
Vi er tæt på naturskønne områder og vi har ladcykler som flittigt benyttes.

Vi åbner udenfor hele året rundt.

Din profil

Du er uddannet pædagog.

Vi søger en pædagog til vores vuggestue 37 timer ugentlig. Timetallet kan forhandles.

Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring og du behøver ikke at kunne det hele, men du skal være nysgerrig, kunne perspektivere og have lyst til hele tiden at udvikle på den pædagogiske praksis og du skal ville dette sammen med andre.

Du skal bruge din pædagogiske dømmekraft og kunne agere handlekraftigt. Du skal have mod til at videreudvikle det der virker, og turde sætte udløbsdato på det der ikke gør.
Vi søger en pædagog med høj faglighed, der er indstillet på livslang læring. Du skal være parat til, i samspil med kolleger, andre fagligheder, forældre og særligt børnene, hele tiden at udvikle læringsmiljøerne til gavn for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring.


Derfor skal du vælge os


Fordi du ønsker at være en del af et meningsfuldt arbejdsfællesskab.

I Tjørneparken begejstres vi af

  • En hverdag, hvor rammesætning, struktur og organisering er meningsfuld for børnene
  • Et fokus på barnets sproglig udvikling, samspillet med barnet og en opmærksomhed på den tidlige opsporing (1000 dages programmet)
  • Den gode stemning og gode tone, hvor der er plads til sjov, pjat og glæde, men hvor der også er alvor, koncentration og svære følelser
  • Et vellykket forældresamarbejde
  • At reflektere, perspektivere, nørde og dygtiggøre os.


Vi er stolte af Tjørneparken.

Du kan læse mere på vores hjemmeside Børnehuset Tjørneparken (aula.dk) og du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du vil vide mere eller hvis du ønsker en omvisning. Du kan ringe på 30768820.

Vi inviterer relevante ansøgere til samtale løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Kirsten Sørensen på tlf. 30768820.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 22. september. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.


Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet