Pædagog til vuggestue med fokus på trygge læringsmiljøer i Rønneholm

dato

Pædagog til vuggestuen 0-3 år.
Faglighed, struktur og nærvær i børnehøjde

Om jobbet

Bliver du inspireret af faglig udvikling - og kan du omsætte din viden om de yngste børn til nærværende og tydelig pædagogisk praksis?

Vi søger en pædagog til vores vuggestue i Rønneholm, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge, genkendelige rammer og udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0- 3 år. Hos os er legen, relationen og de små hverdagsrutiner centrale - og vi vægter, at du kan være både deltagende og guidende i børnenes hverdag. Så hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse er du måske lige den pædagog, som vi står og mangler.
Vi søger en pædagog på 37 timer om ugen til vores vuggestue. Vi er dog forhandlingsvillige/fleksible i forhold til timetal.

Hvem er vi?
Vi håber at være din kommende arbejdsplads. Vi er en integreret institution i Rødovre, som ligger i skønne omgivelser tæt på Damhussøen. I Rønneholm har vi gode faciliteter i form af et stort dejligt fællesrum i midten af huset, som vi bl.a. bruger til grov motoriske forløb eller dyrker yoga med børnene. Vi har en teatersal, et kreativt værksted, to legepladser og byggelegepladsen som nabo, hvor vi har adgang til kaniner, geder, grise, høns og bålplads.
Vi søger en pædagog på 37 timer til vores vuggestue, men er også forhandlingsvillige/fleksible i forhold til timetal.

I Rønneholm er vi 200 børn i alderen 0-6 år og en alsidig personalegruppe på 55 mennesker med både nye og erfarne pædagoger, medhjælpere, to køkkenansvarlige, synlig og nærværende ledelse og en fælles lyst til at skabe de bedste rammer for det gode børneliv. Vi er et hus, hvor der er højt til loftet med masser af muligheder for, at du kan sætte dit præg. Vi vægter, at være et stort arbejdsfællesskab, hvor fokusset i al vores faglig udvikling og pædagogisk praksis er at skabe det gode børneliv. Derfor bruger vi al vores fælles tid på at drøfte, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen.
Rønneholm består af fem vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper og otte ressourcepladser (§4). Børnene er visiteret fra hele Rødovre og deres udviklingsprofiler og udfordringer kan variere.

Vuggestuen i Rønneholm
Fælles for vuggestuerne i Rønneholm er, at vi arbejder med:

  • Tydelig struktur og genkendelige rutiner
  • Små grupper og nærvær
  • Leg som omdrejnignspunkt for udvikling
  • Kropslighedhed og sansemotorik
  • Tidlig sprogstimulering i hverdagen.
Vores pædagogiske grundlag tager afsæt i "Se barnet indefra" og tryghedscirklen, hvor vi arbejder med tilknytning som fundamnet for barnets trivsel og udvikling.

Vi har et velfungerende samarbejde med vores forældregruppe, og er meget optaget af åbenhed og dialog. Forældrene er engagerede og bakker op om vores pædagogiske praksis.

Din profil
Det vigtigste er ikke et langt CV, men at du har en solid forståelse for vuggestuebørn og kan omsætte den til praksis.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har viden om børns udvikling i alderen 0-3 år
- Kan skabe struktur, rytme og genkendelighed i hverdagen
- Arbejder bevidst med tilknytning og trygge relationer
- Er aktivt deltagende i leg og kan understøtte børns initiativer.
- Kan inddrage krop, bevægelse og sanser i det pædagogiske arbejde.
- Har blik for sprogudviklinge i hverdagens sitatuioner.
- Er opmærksom på børns signaler og kan justerer din tilgang derefter.
- Ser rutinerne som et oplagt læringsrum til at understøtte børnenes selvhjulpenhed.

Som kollega
Du trives i et miljø, hvor:
- Vi bruger hinanden fagligt
- Vi reflekterer over praksis
- Humor og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Du bidrager aktivt i fællesskabet og tager medansvar for både børn og kolleger.

Derfor skal du vælge os
Vi kan heller ikke alt, men er stolte af
· et stærkt kollegialt fællesskab
· et fantastisk samarbejde stuerne imellem, hvor vi løfter i flok - alle børn er alles børn
. En ledelse, der er synlig og nærværende.
· et hus med god stemning, hvor vi vil børnene og hinanden
· skemalagte stuemøder
· planlagt kollegial refleksion og sparring
· en mentor tilknyttet i opstarten
· et stærkt forældresamarbejde
. Skemalagt 1 times forberedelse om ugen

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte til en af dine kommende kollegaer Julie 30 76 86 10 eller Maja 30 76 86 14 og hør mere om jobbet.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 1. maj Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børneinstitutionen Rønneholm, Rønneholmsvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6d77e97d-f07e-4bb4-8d06-bb6caee91f6d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet