BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en engageret pædagog 30-37 timer om ugen med start 1. marts 2024 eller snarest muligt.
Børneinstitutionen Skanderup er en naturprofil institution i udvikling. Vi er tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.
I vuggestueafdelingen er der ansat fire pædagoger og fem medhjælpere. Børnene er fordelt på tre grupper med hhv. 13, 13 og 9 børn. Den ledige stilling er på Brumbassestuen med ni børn.
De tre vuggestuegrupper har en tæt dialog og et nært samarbejde i det daglige. Grupperne laver projekter og aktiviteter, både sammen og hver for sig. Vi styrker børnene socialt og emotionelt, ved at være i øjenhøjde med dem og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov
Vi håber at finde dig, som vil være med til at fortsætte det spændende arbejde med kreative, sjove og inspirerende aktiviteter med børnene. Det inkluderer også sang, musik, rim, og remser.
Som naturprofil vuggestue er vi med til at udvikle et naturpædagogisk fundament. Vi bor tæt på grønne områder og har fokus på små naturprojekter med børnene, og læringsrum med naturen som omdrejningspunkt.
Vi prioriterer sprogarbejdet højt og bruger TRAS og sprogvurdering.
Vi holder en lille samling dagligt, med bl.a. sang, visuel fortælling, små bøger og billeder.
Vi er i gang med udviklingen af den nye, styrkede læreplan.
Vi vægter fleksibilitet, hvor de voksne flytter sig derhen hvor børnene er og hvor der er brug for det. Det betyder også at være parat til at træde ind for andre, gå med på leg og initiativer og at man selv er klar med initiativer. Vi prioriterer at man hjælper og samarbejder også på tværs af teams.
Ligesom dine kommende kolleger arbejder du bevidst på en fælles kultur, hvor man kan inspirere, vurdere, reflektere og have respekt for forskellighed.
Din profil
Vi søger en kollega med en faglig sikkerhed, selvstændighed og, som nævnt, stor fleksibilitet. Du skal brænde for arbejdet med de yngste.
Du aktivt tager del i de pædagogiske aktiviteter, at du er synlig og tilstedeværende og kan tage initiativer. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig skriftligt, være stabil og at kunne arbejde tværfagligt.
Derfor skal du vælge os
I Skanderup tilbyder vi en aktiv og afvekslende hverdag med glade børn, et engageret personale og et godt forældresamarbejde. Vi bruger bl.a. LTU (Læring, Trivsel og Udvikling), TRAS, og DPU i det systematiske, reflekterende analysearbejde i institutionen. Der er et tæt samarbejde med børnehaven omkring pædagogiske aktiviteter, men også for at skabe en god overgang til børnehavelivet.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte leder Gitte Ploug på tlf. 36378681.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 24.1.2024. Klik på knappen "Søg stillingen" for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfrist.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børneinstitutionen Skanderup, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973826