Pædagoger søges til nærværende og aktive opgaver i SFO 1 Universet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ekstra voksen "tæt på" 6,25 t. pr. uge fast hver morgen fra kl. 6.45-8.00,
og
en ekstra voksen "tæt på" 15-20 t. pr. uge om eftermiddagen.
Begge stillinger er fra
1 september 2024 til 15. december 2024.

Om jobbet


Vi søger to erfarne, engagerede, nærværende og aktive pædagoger eller nogen med en anden relevant baggrund, til to specifikke opgaver i SFO 1 Universet fra 1 september 2024 til 15. december 2024.
Vi har 2-4 børn som dagligt har brug for en ekstra voksen som er ”tæt på”, og som kan hjælpe og guide når børnene oplever uro eller konflikt, i lege eller i kroppen.
Gældende for stilling 1. så vil din arbejdstid være mandag til fredag fra 6.45-8
Gældende for stilling 2. vil din arbejdstid være mandag-torsdag i tidsrummet 13.45-16.15 og fredag 9.30-15.30 hvor der er personalemøde fra 9.30-11.30.
I SFO Universet tager vores pædagogik afsæt i low arousal og en anerkendende tilgang, vi tager det pædagogiske arbejde alvorligt, og vores fokus er på børnenes trivsel, leg, relationer, fællesskaber og dannelse.

Din profil

For begge stillinger:
Du er anerkendende og opmærksom på børnenes trivsel. Du har erfaring med og brænder for det pædagogiske arbejde med børn der har brug for noget ekstra. Du er nærværende og rummelig, og har lyst til at guide børnene når det hele bliver lidt svært.
Du er god til at skabe et trygt børnemiljø, du har gode relationskompetencer, og du er god til at få børnene med i positive fælleskaber og lege.
Derudover vægter du det gode samarbejde med kolleger og SFO-ledelse.

Hvis du er tilkendt fleksjob er du også velkommen til at søge, hvis du har den erfaring og de kvalifikationer vi søger.

Derfor skal du vælge os

SFO 1 Universet er en SFO med mulighed for en masse gode og forskellige aktiviteter.
Vi har et godt samarbejde med forældre, og et godt arbejdsmiljø.
Vi er reflekterende og arbejder løbende med vores pædagogik og faglige tilgang.
Vi har gode inde –og ude faciliteter med mange muligheder. Vi har blandt andet en bålplads, og vi har en ”grøn” legeplads. Vi har et krea-værksted/tegnestue,
malerværksted, træværksted, teatersal, computerrum, udendørs naturværksted, legerum og en stor skolegård.
Hendriksholm SFO og skole har siden 2021 været certificeret som UNICEF rettighedsskole. Her arbejder vi i fællesskab med Rettighedsrådet, med de værdier og artikler der fremgår af FN’s Børnekonvention. Derudover er vi ”grøn skole/SFO”, hvor vi i samarbejde med friluftsrådet arbejder med skole –og SFO haver.
I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn som lyder;
”Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab. Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. De voksne skal møde børnene dér, hvor de er”.


Løn- og ansættelsesvilkår


I henhold til gældende overenskomst, og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk eller på https://rk-hendriksholmskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Bettina Imre Hee på tlf. 36 37 84 75 hvis du vil høre nærmere om stillingen, eller for aftale om et besøg.

Arbejdssted: SFO 1 Universet, SFO Hendriksholm, Hendriksholm Boulevard 20.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har det senest 8. august 2024.

HUSK at skrive i din ansøgning hvilken en af stillingerne du søger.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33.

Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hendriksholm SFO - Cafe, Hendriksholms Boulevard, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088766

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet