Pædagogisk assistent eller erfaren pædagogmedhjælper søges til SFO Rødovre Skole for forberedelse af skolestartende børn

dato

Om jobbet
SFO Rødovre Skole søger en PAU eller erfaren pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen 1. maj-30. juni, til indkøring af de kommende skolestartende børn. Du brænder for at arbejde med børn, skabe udvikling, igangsætte spændende børneaktiviteter og danne relationer.

SFO Rødovre skole har børn fra 0-6 klassetrin fordelt på to afdelinger. SFO1 har ca. 260 børn fra 0. til 2. klasse og SFO2 har ca. 125 børn fra 3. til og med 6. klassetrin. SFO1 er opdelt i 3 teams med hvert deres fællesareal samt 3-4 klasselokaler, der også bruges i SFO tiden. Vi er placeret tæt på Damhusengen, vi har store egne udeområder, skolegård og flere mindre legepladser fordelt på skolens område. Derudover har vi en stor idrætshal samt en mindre sal til vores rådighed.
Organisatorisk er vi en del af Rødovre Skole og har en alsidig personalegruppe på ca. 34 pædagoger, PAU’ere og medhjælpere. Ledelsen består af SFO leder, Souschef/afdelingsleder og afdelingsleder for SFO2.
Vores pædagogiske praksis tager sit udgangspunkt i Rødovre Kommunes børnesyn. Det betyder at vi i vores pædagogiske praksis lægger stor vægt på at skabe tryghed, udvikle relationer og møde børnene der hvor de er. Vi arbejder med at skabe et nærværende og omsorgsfuldt aktivitets-, lærings- og udviklingsmiljø for børnene, hvor der skabes deltagelsesmuligheder både i de store og små fællesskaber.
Den pædagogiske hovedopgave med børnegruppen i maj perioden er det forberedende arbejde hen mod den kommende klassedannelse i juni. Du vil blive tilknyttet et fast team såvel som et årgangsteam og arbejdsopgaverne vil bestå af både planlagte og dagsplanlagte aktiviteter. Der vil være turdage og besøg i skoleregi i formiddagsperioden hvor eftermiddagen foregår i SFO-regi.

Din profil

  • Du er er nytænkende og kan arbejde omstillingsorienteret, struktureret og fleksibelt.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne indgå i det forpligtende teamsamarbejde med dine kollegaer.
  • Du kan byde ind den pædagogiske praksis med dine relevante interesser og kompetencer.
  • Du kan indgå i allerede planlagte aktiviteter og praktiske opgaver.
  • Du er engageret og nærværende i din pædagogiske praksis med børn og kolleger.
  • Du kan tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Du er nysgerrig på den pædagogiske praksis hos både dine kolleger og dig selv og vil gerne udvikle dig heri.
  • Du er indstillet på at din arbejdstid ligger i tidsrummet mellem 08.00-17.00 med 1-2 eventuelle aftenmøder.
Derfor skal du vælge os
  • Vi arbejder med en struktureret pædagogisk planlægning af dagen.
  • Du har mulighed for at bringe dig selv og dine interesser i spil.
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling med din ledelse og dine kolleger.
  • Ugentlige pædagogiske møder med team og årgang.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på professionen, humor og nærvær.
  • Vi tilbyder en professionel, alsidig og udviklende hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på:
Du er også velkommen til at kontakte SFO leder Henrik Rasmussen på 36 37 85 56 eller SFO-souschef Mick Dalum på 36 37 85 91.

Der vil foretages ansættelsessamtaler løbende.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/afadbc19-1418-4df6-84da-3571e93d1966

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet