BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med autisme og lyst til at tilbringe kvalitetstid udendørs med en livsglad dreng i Rødovre? Så er dette job noget for dig!
Om Opgaven:
Vi søger en dedikeret person til støtte af en meget glad, grinende og kærlig dreng. Drengen bor med sin mor og bror og går på en specialskole, hvor han er ved at blive indkørt på fuld tid. Familien har brug for din hjælp til at tage ham med ud på tur. I begyndelsen vil du tage ham med ud i haven, eller være der mens mor laver mad.
Drengen er diagnosticeret Infantil autist, og er lavt begavet. Han har stort set ikke noget sprog, men er ved at få indarbejdet nogle kommunikationsværktøjer. Du skal guide og give ham din fulde støtte i alle aktiviteter. Han elsker udendørs leg og udforskning, inklusive ture til legepladser, skovture og trampolinhop. Det er også et mål for opgaven, at du øver med drengen at være ude i det sociale rum, og fx øve at tage med offentlig transport.
Du kan forvente en blid opstart, hvor mor er til stede i hjemmet og deltager i turene. Personlig pleje, herunder bleskift, vil også være en del af opgaven.
Om dig:
Vi søger en pædagog eller en person med erfaring inden for autismeområdet. Evnen til at læse drengens signaler og skærme ham fra overstimulering er vigtig. Du skal være initiativrig og have mod på at udforske aktiviteter udendørs i al slags vejr.
Arbejdstid:
Du forventes at arbejde gennemsnitligt 16 timer om måneden. Timerne er fordelt på hver anden søndag i 4 timer mellem kl. 9 og 17 i ulige uger. Samt en fast hverdag om ugen, enten tirsdag, onsdag eller torsdag i 2 timer mellem kl. 15:30 og 18.30.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (4-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925464