Brænder du for at alle børn trives og har en god skolegang. Har du et inkluderende og ressource orienteret børnesyn. Kan du se muligheder i ”mellemformer” og ønsker du at være med til at udvikle indsatser og samtidig tage del i opgaverne, så kan det være dig vi har brug for i vores PIT- team på Nyager Skole.
Nyager skole er en af folkeskolerne i Rødovre Kommune. Rødovre kommune har et børne- og ungesyn, der vægter at alle børn og unge skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfællesskab.
Du skal være pædagoguddannet og det er en fordel, hvis du har kurser eller anden uddannelse, der understøtter den vejledende opgave.
PIT-vejlederopgaven er alsidig. Du skal kunne agere som vejleder og sparringspartner i personalegruppen. Du skal være med i praksis, hvor du med din specialpædagogiske viden og erfaring, er med til at skabe gode rammer, så der er plads til flere børn i skolen. Du har erfaring med Co-teach og går gerne forrest, når du er med i særligt tilrettelagte forløb i klasserne. Du har erfaring med forældresamarbejde og kan i den forbindelse facilitere forældremøder og netværksmøder, hvor der også vil sidde eksterne samarbejdspartnere med f.eks. psykologer, rådgivere, sundhedsplejersken m.fl.
Du arbejder systematisk og skriftligt med dokumentation og handlingsplaner. Du kan indtage tovholderrollen, hvor du følger op på indsatser samt evaluerer på dem i samarbejde med lærere, pædagoger, forældre og andre relevante fagpersoner.
PIT på Nyager Skole har mange jern i ilden. Derfor skal vi bruge en PIT-vejleder, der har erfaring med og mod på at arbejde med inkluderende fællesskaber i indskolingen.
Du er både praktisk og teoretisk godt funderet. Du kan igangsætte og gennemføre pædagogiske forløb med enkelte elever, klasser og børnegrupper.
Du kan afvige fra den planlagte hverdag, hvis det ”brænder på”. Du er indstillet på at påtage dig akutte- og Ad hoc- opgaver.
Du lige som os ser skole og SFO, som et fælles anliggende og finder det relevant at være med i overgangen fra skole til SFO, hvis behovet opstår.
På Nyager Skole ønsker vi at børn og unge trives bedst muligt. Nogle gange kan der være brug for, at have forældrene lidt tættere på. Derfor kan det være en fordel, hvis du erfaring med at vejlede forældre igennem en anerkendende praksis. Måske har du pædagogiske-redskaber fra ”PMTO”, familie behandling eller ”De utrolige år”, i din pædagogiske værktøjskasse.
Vil du være med til at udvikle på en praksis, hvor vi arbejder forebyggende og vægter god trivsel hos børn og unge højt. Så kan det være dig Nyagerskoles PIT-team er på udkig efter.
På Nyager Skole har vi såvel fællesskaberne som det enkelte barn i centrum og arbejder fokuseret på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan - og de skal trives. Vi er ved at få implementeret et større kompetenceudviklingsforløb omkring relationskompetence, som skoleforsker Louise Klinge har klædt os på til.
Nyager er en skole i vækst, og vi er glade for at være den lokale skole og det naturlige skolevalg for områdets børn og unge. På den baggrund står vi i de kommende år over for en spændende udbygning og udvikling af skolens fysiske rammer.
Herudover er Nyager profilskole med fokus på STEAM og projektbaseret læring (PBL) og afvikler årligt en række fælles uger med afsæt i projektbaseret læring.
Vi er en velfungerende folkeskole med 725 elever og ca.100 ansatte. Skolen ligger i Rødovre, der prioriterer et velfungerende skolevæsen. Skolen forventer, at alle ansatte, elever og forældre gør sig umage for at skabe den bedst mulige skolegang for børn og unge samt den bedst mulige arbejdsplads for de ansatte.
Du er meget velkommen til at læse om os på skolens hjemmeside.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start 1.maj 2025
Funktionen er særligt tilknyttet indskolingen. 0.-3. klasse.
Løn og ansættelsvilkår I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte skolens PIT-afdelingsleder Sine Pedersen på tlf.. 36378300/ 36378312
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 5. marts. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea191f22-5ada-497c-8a72-77f196cc1c62