ParkZone A/S: Kundeservicemedarbejder, der har god service som en del af sin DNA

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du skal ikke sige noget til de andre afdelinger i ParkZone. Men alle ved jo, at Kundeservice er den vigtigste afdeling i enhver virksomhed. Også hos os. Så når du om lidt sender en ansøgning, skal du tænke på, at du kan blive en del af det bedste kundeserviceteam – i den bedste virksomhed.

Attraktiv arbejdsplads og sammentømret team

Er du god til kundeservice? Tager du enhver henvendelse med samme mindset – uanset hvilken tone, du bliver mødt med i den anden ende? Så er du af den kaliber, som vi allerede har og ønsker os flere af i teamet. Vi er en afdeling, hvor ’forstyr ikke’-lamperne ofte lyser rødt, fordi vi har travlt med at hjælpe eksisterende kunder og nye parkerende, som stiller spørgsmål både på mail og i telefonen. Men derudover gør vi meget ud af have et godt kollegialt sammenhold, hvor vi vægter uformel tone og humor højt. Vores afdeling sidder tæt på et tekøkken, hvor der ofte er sat noget frem, fordi vi har bageglade kolleger.

Arbejdsopgaverne kalder på et stort servicegen

Vi forventer, at du allerede er god til kundeservice, at du har et stort servicegen og kan møde alle henvendelser i øjenhøjde. Også dem, der er lidt mere udfordrende – for dem har vi også.

Du kommer til at få en hverdag med følgende arbejdsopgaver:

  • Besvare opkald og mails fra eksisterende kunder og henvendelser fra parkerende
  • Hjælpe kunderne med at finde løsningen på deres udfordring
  • Kommunikere på dansk – og indimellem hjælpe på engelsk
  • Yde effektiv og hurtig service sammen med dine kolleger
  • Klare hverdagens strabadser med et smil
Din faglige og personlige profil

Du er sikkert typen, der tænker på at yde en god service i alt, hvad du gør. Som det mest naturlige i hele verden. Din baggrund er ikke afgørende, men det er din tilgang og personlighed.

Vi ser gerne, at du
  • Er velformuleret i skrift og tale på dansk – og villig til at svare på engelsk, hvis der er behov (dit engelsk behøver ikke være flydende).
  • Er serviceminded og handler på det, du lover
  • Griber boldene, mens de stadig hænger i luften
  • Arbejder selvstændigt og spiller dine kolleger i teamet gode (ligesom de gør med dig)
  • Er imødekommende af natur og kan smile - også i telefonen

Din nye arbejdsplads tilbyder ansvar og indflydelse

Som vores nye kollega bliver du en del af en virksomhed, der først og fremmest er ambitiøs, har klare vækstmål og er økonomisk velfunderet. Hos ParkZone har vi et godt og åbent arbejdsmiljø, der er præget af en uformel omgangstone i et professionelt miljø, hvor dine kolleger er engagerede og motiverede og alle arbejder ud fra samme værdier. Vi måler på arbejdsmiljø og tilbyder også mulighed for faglig og personlig udvikling med onlineuddannelse.

Når du starter, får du en god onboarding med oplæring og uddannelse i ParkZones processer og systemer.

Vi tilbyder fast løn inkl. pension.
Lønnen forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.

Du får din hverdag på vores skønne hovedkontor i Rødovre med udsigt til grønne omgivelser. Vi har personaleforening, is i fryseren, når det er varmt, god kaffe og frugtordning.

Vi har travlt og vil gerne udvide teamet nu – så søg med det samme.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ParkZone A/S, Valhøjs Alle 174-176, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://parkzone.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=33efc261-5178-47af-8d8b-6066c1e9f40f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909381

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet