Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt på skærme enhed- Engskrænten
Er du passioneret omkring omsorg og tryghed, og brænder du for arbejdet med demensramte borgere? Så er du måske vores nye kollega på Engskrænten, Rødovres ældste plejehjem, smukt beliggende tæt på Damhussøen.
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en stilling på 32/35 timer ugentligt i dagvagt med weekendvagt hver tredje uge.
Hos os er borgerens tryghed omdrejningspunktet for alt, vi gør. Vi arbejder specifikt med borgere, der er ramt af demens, og vi lægger stor vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
På Engskrænten tilbyder vi et trygt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på social kapital. Vores team består af 18 faste medarbejdere, fordelt på social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder tæt sammen om at skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere. Vores afdeling er en lille afdeling med 12 boliger.
Vi søger dig, der:
- Har en uddannelse som social- og sundhedsassistent og gerne erfaring med dokumentationssystemet Cura.
- Har en rehabiliterende og forebyggende tilgang til arbejdet.
- Brænder for arbejdet med ældre mennesker og har viden om og interesse for demens.
- Ønsker at udvikle din faglighed og bidrage til høj kvalitet i plejen.
- Har gode samarbejdsevner og trives i et miljø med humor og let til grin.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med smukke omgivelser tæt på Damhussøen.
- En røgfri arbejdsdag.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18/08-25. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning med relevante bilag og referencer via knappen "søg job".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Social- og Sundhedsforvaltningen, kirkesvinget, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b2da6615-8239-4325-86bb-d2397af7915d