BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du akademiker? Har du dokumenteret erfaring med forskning i atypiske mykobakterier? Vil du igennem rådgivning og forskning understøtte det nationale og internationale beredskab vedr. tuberkulose og mykobakterier? Så er du måske vores nye ph.d.-studerende kollega!
Om Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier
Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier har mere end 100 års erfaring med mykobakterier, men vi er ikke faldet i søvn! Vi er en del af det diagnostiske infektionsberedskab, der varetager den nationale og internationale overvågning af infektioner. I afdelingen udfører vi forskelligartede opgaver såsom overvågning, forskning, udvikling og diagnostik. Vi har nationale- og internationale referencefunktioner, og vi rådgiver sundhedsvæsen og andre myndigheder. Vi samarbejder bl.a. tæt med; kliniske afdelinger, universiteter, WHO og ECDC.
Afdelingens beredskabsunderstøttende forskning fokuserer på:
- Diagnostik
- Overvågning.
Dit arbejde
I stillingen vil du skulle gennemføre et ph.d.-forløb med fokus på atypiske mykobakterier og resistens. Herudover indgår du i afdelingens analysevagt. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
- Analyser af historisk mykobakteriestammesamling, herunder
- Karakterisering af innat, erhvervet og induceret resistens
- Databasehåndtering og udvikling
- Indhentning af supplerende data
- Godkendelse af positive diagnostiske undersøgelser (mikroskopi, PCR/DNA, dyrkning og IGRA)
- Diagnostisk ikke-lægelig klinisk rådgivning
- Telefonvagt i udvidede åbningstider
- Overvågning af smittespredning
- Analyse og tolkning af NGS resultater.
Dit arbejde vil således bestå af en række opgaver, som en ph.d.-studerende foretager sig.
Din uddannelse og erfaring
Du er færdiguddannet akademiker og har allerede erfaring med:
- Tuberkulose- og mykobakteriediagnostik
- Forskning (publikationer, præsentationer)
- Arbejdet med mykobakterier
- Hel-genom sekventering
- Genotypisk resistensbestemmelse af NTM
- Fænotypisk resistensbestemmelse af NTM
- Speciesbestemmelse af mykobakterier
- Arbejdet med databaser, datasamlinger og registre.
Du har lyst til at arbejde sammen med andre kollegaer i en forskningsaktiv afdeling med nationale- og internationale samarbejdspartnere. Du har rutine i laboratorie- og databasearbejde og dokumenteret flair for at lære nyt. Du arbejder systematisk, og som person har du gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt og afslutte påbegyndte projekter.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et ph.d.-forløb i en velfungerende afdeling, hvor der er gode muligheder for at gennemføre påbegyndte ph.d.-projekter samtidig med, at du udfører samfundsnyttige arbejdsopgaver på et institut med høj faglighed. Du får engagerede kolleger, ligesom du vil blive en del af en fleksibel og familievenlig arbejdsplads. Vi er desuden centralt beliggende i København.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation, herunder protokollatet om ph.d.-stipendiater (bilag 5).
Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år. Start 01-09-2023, Slut 31-08- 2026.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef, professor, dr.med. Troels Lillebæk på tlf. 3268 3704
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis samt relevant dokumentation for kompetencer. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSI, Artillerivej 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170196&DepartmentId=9180&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858538