BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Ønsker du at være en central spiller i borgeres rehabiliteringsrejse og bidrage til at øge deres selvstændighed i dagligdagen, så er dette job muligvis noget for dig!
Vi leder efter en fysioterapeut, der er brænder for rehabilitering og som har lyst til at være en del af vores dynamiske hold i Genoptræning og Rehabilitering. De primære arbejdsopgaver vil ligge i Rehabilitering og Udredningsteamet, der primært arbejder med § 83a Teamet er midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi fokuserer på at forbedre rehabiliteringsindsatsen i kommunen. Som fysioterapeut på vores hold får du en vigtig rolle i denne udvikling.
I rollen som fysioterapeut bliver du en vigtig aktør i forhold til borgernes rehabiliterings- og genoptræningsforløb. Du vil blive en del af et tværfagligt team, bestående af sygeplejerske, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der alle har titlen som rehabiliteringsvejledere.
I rollen som fysioterapeut vil du indgå i udredningen og vurderingen af borgeres funktionsniveau med fokus på dagligdagsaktiviteter.
Du skal ud fra en helhedsorienteret tilgang, vurdere borgeres fysiske funktionsniveau i forhold til evnen at udføre daglige aktiviteter, og ud fra en konkret individuel vurdering planlægge rehabiliteringsforløb, der imødekommer den enkelte borgers specifikke behov og mål.
Din rolle som fysioterapeut vil være afgørende for at udarbejde målrettede rehabiliteringsplaner med det overordnede formål at genoprette eller forbedre borgerens funktionsevne. Derudover vil du have en rolle som trænende fysioterapeut, i forbindelse med at borger opnår sine rehabiliterende mål.
Du vil også deltage aktivt i samarbejde og koordinering med myndigheder, hjemmeplejen og andre sundhedsprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret og effektiv indsats.
Din profil
Vi søger en fysioterapeut, der:
Ser hjemmet som rehabiliteringsarena: Forstår vigtigheden af at integrere hjemmet og nærmiljøet som en naturlig og meningsfuld ramme for rehabilitering.
Besidder stort engagement: Er dedikeret og engageret med en passion for at gøre en positiv forskel i borgeres liv.
Er åben og nysgerrig: Vægter en åben tilgang, har nysgerrighed som drivkraft og ser muligheder i udfordringer.
Har erfaring og viden: Besidder viden inden for rehabilitering, og kan vejlede og inspirere borgere, plejepersonale og andre aktører.
Derfor skal du vælge os
Genoptræning og Rehabilitering er engageret i at skabe meningsfulde forløb for vores borgere ved hjælp af dedikerede medarbejdere i både specialiserede og tværfaglige miljøer. Vores hovedmål er at sikre en koordineret og meningsfuld rehabiliteringsindsats, hvor sammenhæng og engagement er nøgleelementer.
Vi arbejder målrettet med systematisk forbedring og kontinuerlig udvikling af vores indsatser. Læring og udvikling er integreret i vores daglige praksis, og vi prioriterer, at denne udvikling skal være en positiv og tryg proces for alle involverede.
Når du bliver en del af vores team, vil du opleve tæt samarbejde med erfarne og dedikerede kolleger. Vi deler en fælles passion for genoptræning og rehabilitering af vores borgere og er fast besluttede på at gøre en positiv forskel i deres liv.
Vi bygger på nøgleprincipper:
- Engagement: Vi engagerer os fuldt ud i vores arbejde og stræber efter at levere den bedste indsats for vores borgere.
- Sammenhæng: Vi arbejder for sammenhængende forløb, hvor borgerens behov er i centrum, og hvor tværfaglighed spiller en afgørende rolle.
- Læring og Udvikling: Vi anerkender vigtigheden af kontinuerlig læring og udvikling for at forbedre vores praksis og opnå bedre resultater.
- Tryghed: Vi skaber et trygt miljø, hvor både borgere og medarbejdere føler sig støttet og opmuntret i deres rehabiliteringsrejse.
Hvis du deler vores passion for at arbejde med mennesker og ønsker at være en del af et dedikeret team, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning. Bliv en del af et miljø, hvor din passion og dedikation skaber meningsfulde forandringer i borgernes liv. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med start 1. maj 2024
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte teamleder Ann Grøn tlf. 30 76 50 54 eller leder af Genoptræning og Rehabilitering Sara Roikjær tlf. 30 76 81 61
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 17 marts. Der vil blive afholdt samtaler i uge 12.
Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Genoptræning og Rehabilitering, Slotsherrens Vænge, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005389