Rengøringsassistent/Teknisk servicemedarbejder til Vestbad
Om jobbet
Vestbad oplever stor tilgang af nye gæster, der bruger de mange faciliteter i vores hus. Vi søger en rengøringsassistent til at varetage rengøring af vores kundevendte områder, da vi prioriterer husets hygiejne og udtryk meget højt. Den faste arbejdstid på 15 timer, vil primært være hver onsdag og weekender.
Din profil
Vi forventer, at du:
· er stabil og vil indgå i husets eget lille rengøringsteam
· har lyst til at være i et livligt hus og udføre dit arbejde, mens der er gæster i huset
· er initiativrig og servicemindet, både over for gæster og kolleger
· indgår aktivt i teamets trivsel og har gode samarbejdsevner. Vi er et lille rengøringsteam, som er afhængige af hinandens stabilitet
· er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver
· arbejder selvstændigt og effektivt - både som en del af teamet og individuelt
· har sans for rengøringskvalitet
· relevant erfaring er en fordel, men ikke et krav
· du skal kunne fremvise både ren straffeattest og ren børneattest
· kan træde til ved sygdom og ferie på hverdage med mulighed for yderligere timer
Derfor skal du vælge os:
I Vestbad får du:
· erfaring fra et helt unikt sted med både indendørs og udendørs faciliteter
· en spændende stilling i et hus fyldt med gode kollegaer
· en arbejdsplads, som er kreativ, dynamisk og sjov at være en del af
· en dagligdag hvor vi til tider har travlt og andre mere stille perioder
· en arbejdsplads der vægter trivsel, godt arbejdsmiljø og sociale events højt
· en ledelse der har kompetenceudvikling på dagsordenen i hele organisationen
· en grundig oplæring i dine opgaver
· et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskelligheder
Vestbad er et større aktivitetshus som årligt tiltrækker over 300.000 gæster og besøgende.
Vi er ca. 100 kollegaer fordelt mellem svømmehal, fitnesscenter, fysioterapi, wellnessafdeling og café.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en 15 timers stilling med start den XX/XX eller tidligere.
Arbejdstiden vil primært være morgenvagter i weekenderne (kl. 7.00) samt onsdage, med mulighed for fleksibilitet i mødetidspunkterne, som du selv kan være med til at tilrettelægge.
Hvis du vil vide mere
er du velkommen til at skrive til vestbad@rk.dk. Du kan også kontakte Teamleder Anders Wallin på tlf. 30 76 94 65
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer via jobportal: TRYK HER
Vi afholder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist 31/3-2025
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4905812f-cc28-4c0d-a743-e213201bc659