Valhøj Skole søger en ressourcepædagog 30 timer til en specialpædagogisk indsats.
Du bliver en del af et 0-klassesteam, hvor du sammen med teamet støtter et barn med særlige behov. Barnet skal så vidt muligt indgå i klassens fællesskab, og vil skulle støttes i mødet med de andre børn i både skoletid og fritid. Dit arbejde vil primært ligge i tidsrummet 8-16. Du vil deltage i på teammøde med klasseteamet og deltage i den fælles faglige udvikling sammen med resten af skolen. Du vil have mulighed for at deltage i supervisionsforløb sammen med klasseteamet, hvis der er behov for det.
Vi arbejder ud fra Rødovre Kommunes børnesyn, der indebærer, at vi tror på, at børnene gør det bedste, de kan, og at vi som voksne skal møde børnene der, hvor de er.
Du er uddannet pædagog med erfaring med at arbejde ud fra en anerkendende forholdemåde i et systemisk perspektiv. Du har gerne erfaring med fra lignende opgaver, og er både fleksibel og mødestabil. Du vil arbejde med handleplaner, både skriftligt og i udførelse, og du har gode erfaringer med både tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde.
Hvis du vil vide mere om opgaven og om os, så kontakt indskolingsleder
Ansættelse 1/6 eller hurtigst muligt herefter. Vi afholder samtaler løbende.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Valhøj Skole, Rødager Alle, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/158f1f9a-5684-48ae-a46e-48835f7582b6