Rødovre Børnehus udvider og søger derfor en pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Er du uddannet pædagog med viden og erfaring inden for specialområdet. Ligger det dig naturligt, at være inddragende, nysgerrig og fagligt tænke helhedsorienteret. Og derved kan støtte og udvikle børn i udsatte og dysfunktionelle familier, så læs endelig videre.

Børnehuset er et unikt tilbud, med de skønneste børn og er en harmonisk arbejdsplads med let til grin.

Vi har brug for en ny kollega.

Dine ”måske” kommende kollager beskriver jobbet således:

Jeg elsker at være på denne arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet altid er i fokus” Lise                     

”Vores familiære rammer og mentaliserende tilgang er perfekte rammer at udvikle sig i” Stine

”Jeg har de bedste kollegaer! Selv om vi er meget professionelle, så har vi det altid sjovt. I Rødovre børnehus er der højt til loftet!” Betina

Jeg holder af at være på en rummelig arbejdsplads” Jesper

Rødovre Børnehus er en forebyggende foranstaltning, der med udgangspunkt i Servicelovens formålsparagraf yder støtte til børn og unge i udsatte positioner.

Rødovre Børnehus er et tilbud der er normeret til 14 børn i alderen 6-12 år, der er plads til 7 børn på daglig basis. Vores indsats supplerer der, hvor forældrene ikke kan varetage den fulde omsorg for deres børn. Børnehuset er et alternativ til en anbringelse.

Åbningstiden for børnene i Børnehuset er mandag-torsdag ml. kl. 13-19. Vi tager på koloni 4 dage i skolesommerferien (uge 27), og har åbningstid i skoleferier ml. kl. 9-16. Arbejdstiderne vil ligge i hverdagene, i tidrummet kl. 10-19 mandag-torsdag, hvor du skal forvente, at arbejde tre aftener om ugen.

Vores pædagogiske værdigrundlag udspringer af et menneskesyn, hvor hvert enkelt barn med familie, bliver hørt og set. Vores indsats og støtte gives ud fra barnets og familiens egne ressourcer. Det betyder, at relationer, tillid og stabilitet er udgangspunktet for alt hvad vi gør og med en altid anerkendende, nysgerrighed og inkluderende tilgang til vores familier og børn.

I samarbejde med forældre og sagsbehandler støtter vi op i Børnehuset omkring børnenes opvækst, familiemæssige relationer, skolegang, fritidsliv, sundhed, personlige udvikling og sociale relationer. Børnene der går i Børnehuset, er hjemmeboende og nærmiljøet ses som en stor ressource. Børnene kommer efter skole og SFO. Børnehusets hverdag indebærer, lektielæsning, aftensmad, aktiviteter, spil og ikke mindst hygge og nærvær. Nogle familier har brug for hjælp med personlig hygiejne, nogle får hjælp med madpakker, planlægning og evt. afholdelse af børnefødselsdag, hjælp til Aula, lave aftaler med læge og tandlæge etc. Alt det som medfølger i en hverdag, og som kan være en udfordring i familierne, af forskellige årsager. Vi ser forældrene og familien, som en primær og vigtig medspiller og gør meget ud af forældreinddragelse, samarbejde og samtaler.

Nogle af Børnehusets familier har tilknyttet en familiebehandler fra Børnehuset derved slutter vi en tæt ring omkring familien.

Børnehuset holder til i en ældre charmerende villa med store lyse lokaler og en lille have, centralt beliggende i Rødovre. Her kan du se virtuel rundvisning: https://my.matterport.com/show/?m=ENZd3oqXHQv

Personalegruppen består af husets leder, 5 pædagoger og 2 familiebehandler. Vi har bil og ladcykel til rådighed og mulighed for at låne minibus. Det er en fordel, at du har kørekort.

Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglig sparring og udvikling. Vi holder ugentlige personalemøder og hyppige møder med konkrete fagligt relevante temaer, og personale udvikling. Derudover har vi fast supervision.

Din profil

Du vil få indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du skal kunne indgå positivt i samarbejdet med kollegaer i resten af Børne- og Familieafdelingen. Et vigtigt element i vores arbejde med familierne, er det tværfaglige samarbejde, og som vi er en stor del af. Du skal være indstillet på, at være omstillingsparat i en hverdag der sjældent er ens, og hvor hverdagen i Børnehuset bliver formet efter hvad der sker i de forskellige familier.

Dine pædagogiske kompetencer er:

  • Du er dygtigt til at indgå i støttende relationelle sammenhænge
  • Du lytter til børn, du er ”god at tale med”, udstråler ro og har en god mentaliseringsevne
  • Du kan tage initiativ og være igangsætter, men også give plads til at barnets ideer folder sig ud
  • Du har blik for barnets udvikling og du kan udfordre nænsomt og vedholdende
  • Du har erfaring med forældresamarbejde og udsatte familier.

Vi forventer derudover:

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring med specialpædagogisk arbejde
  • Du er indstillet på at deltage aktivt i kollegaskabet, sparring og faglig udvikling 
  • Du har gode kommunikative evner og er god til bedømme, hvornår det er rette tid og sted
  • Du har overblik og gode samarbejdsevner i en travl hverdag med mange kontakter og samarbejdspartnere i skiftende kontekster  
  • Du er god til at strukturere og dokumenterer dit arbejde  
  • Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø med god energi, nysgerrighed og et godt humør
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og kunne navigere i uforudsigelighed
  • Du skal kunne fremstå troværdig og med overblik som kontaktperson for familier.

Derfor skal du vælge os

Rødovre Børnehus er et unikt tilbud, med de skønneste børn og er en harmonisk arbejdsplads.

Dine ”måske” kommende kollegaer beskriver jobbet således:

Jeg elsker at være på denne arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet altid er i fokus” Lise                                           

Vores familiære rammer og mentaliserende tilgang er perfekte rammer at udvikle sig i” Stine

Jeg har de bedste kollegaer! Selv om vi er meget professionelle, så har vi det altid sjovt. I Rødovre børnehus er der højt til loftet”! Betina

Jeg holder af at være på en rummelig arbejdsplads” Jesper

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en deltidsstilling på 30.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk eller Rødovre Børnehus LinkedIn profil. Du er også velkommen til at kontakte leder af Børnehus Bo Andersen 30 76 94 90.

Arbejdssted: Rødovre Børnehus, Borgm G Jensens Vej 9.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 8. november 2023. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 14/11 og evt. 2 samtale torsdag d. 16/11 2023.

Om os

Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rødovre Børnehus, Borgm G Jensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet