BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Islev Skole søger to pædagoger til Islev Skoles SFO på hver 37 timer.
Du vil blive tilknyttet skolens SFO1 og én årgang i indskolingen, hvor du vil være en del af undervisningssituationen og trivselsarbejdet sammen med årgangens øvrige pædagoger og lærere. Der vil også være mulighed for at varetage særlige pædagogiske indsatser for enkelte elever eller mindre elevgrupper.
Islev Skoles SFO - "Snurretoppen" - ligger fysisk på skolen med både egne og fælleslokaler (fx teaterscene- og sal), samt flere gode udeområder (fx legeplads, bålplads, boldbaner, gymnastiksale og større skolegårde), som skaber gode muligheder for at dyrke de nære og trygge relationer samt styrke trivslen gennem større fælles aktiviteter.
Vores hverdag er præget af ude- og indeleg, boldspil og bevægelseslege, samt værkstedsarbejde som sy-, male- og smykkeværksteder.
Vi søger særligt pædagoger som vil tage teten omkring kropsforståelse, bevægelse og udeliv eller være drivkraft i de kreative og æstetiske læreprocesser.
Om jobbet forventes det at du
- arbejder ud fra vores børnesyn
- kan skabe læringsmuligheder og udvikling for alle børn, med udgangspunkt i barnets kompetencer, ressourcer og adgang til fællesskaber
- ønsker at bidrage til et nært teamsamarbejde, både i SFO og skoleregi
- prioriterer et tæt forældresamarbejde.
Din profil
En hverdag på Islev Skole kræver engagerede, initiativrige og fleksible medarbejdere, som møder deres kolleger og børn med åbenhed, tillid og humor.
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som
- er empatisk og systemisk tænkende i dit pædagogiske arbejde
- brænder for at skabe en god skole/SFO-dag for Islev Skoles yngste børn
- er kreativ og iderig således, at børnene oplever en hverdag der er spændende og sjov - men også motiverer og udfordrer
- er god i relationsarbejde og konflikthåndtering
- er nysgerrig og åben i dialogen med alle skolens interessenter
- er fleksibel og engageret i forhold til arbejdsopgaver og løsninger.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig en
- skole og SFO der vægter fagligheden højt
- arbejdsplads med udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt
- positiv personalegruppe som er parat til at afprøve nye ideer og metoder
- ledelse der er tæt på børnenes udvikling og læring
- aktiv skolebestyrelse.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er to fuldtidsstillinger med start 1. november 2023
Hvis du vil vide mere
Har du nogle spørgsmål, eller vil du gerne komme og besøge os, så ring til skolen på 36 37 82 00 og spørg efter SFO souschef Nadja Green.
Arbejdssted: Islev Skole, Islevbrovej 44.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 25. september 2023. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler 28. september 2023.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5Sb2RvdnJlLjIyOTU4LjEwNjEzQGttZC5hcGxpdHJhay5jb20
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907411