BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Døre åbnes, spor bliver lagt – det er et privilegie at være lærer i Rødovre
Jeg har altid haft en drøm om at blive lærer, så jeg gik fra at være embedsmand til at stå i et klasseværelse, og det var det helt rigtige for mig. Der er mange døre, der bliver åbnet og spor, der bliver lagt i de år, hvor børnene går i skole, og der er du jo med som lærer, fordi du har en faglig indgang. Vi skal jo nå noget på 10 år, og du bliver som lærer overrasket hver dag, og derfor er dine arbejdsopgaver meget varierende. Der ligger en glæde i overraskelsen, fordi det kan være, at du formår at redde en konflikt ud eller at du er den der gør, at et barn mestrer noget nyt. Det meste af din arbejdstid er skemalagt, men friheden i at stå som lærer i undervisningssituationen og kunne udvælge fagligt stof gør, at du har et ansvar og mulighed for at bruge dine idéer, så børnene motiveres og bliver nysgerrige, det er fedt, fortæller Kim, der har været ansat på Islev Skole i 6 år.
Hvordan er arbejdsmiljøet – Har I opskriften her på Islev Skole?
Der er stor tillid fra ledelsen, og når du lever af dine kreative idéer som lærer, så har du brug for den tillid, når du står i dit klasserum. Vi lærere her på Islev Skole, står skulder ved skulder, og det giver et generøst fagligt fællesskab, hvor der ikke er skarpe albuer, men der faktisk er et sundt arbejdsmiljø. Og så har du jo en stor betydning for, at børn og unge kommer godt fra start, og det er et kæmpe privilegie, at få så stor en hovedrolle i børn og unges vigtige år.
Islev Skole søger dygtig, rolig og engageret dansk- og klasselærer i udskoling – meget gerne stærk i naturfag
Om jobbet
Vi er på udkig efter dig, da vi har en ledig stilling på 8. årgang, hvor en klasse skal føres til prøve i dansk. Derudover får du mulighed for at overtage en del af naturfagstimerne på årgangen.
På alle årgange er der inklusionstimer og flextimer, som planlægges og placeres sammen med årgangsteamet, for at de støtter op om undervisningen på bedst mulig måde.
Endvidere har hver klasse hver uge børnemøde, som er en lektion, hvor der er fokus på blandt andet børnefællesskaber og medbestemmelse.
Du bliver klasselærer sammen med matematiklæreren, der kender skolen godt, men også er ny på årgangen - og du bliver en del af et nydannet årgangsteam.
Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:
- ved hvad der er på spil for unge mennesker i udskolingen
- er relationelt og fagligt dygtig
- reflekterer over din egen rolle i børnenes trivsel og læring
- ved at den professionelle lærer tager ansvaret for børnenes læring og trivsel
- ser dig selv som en der gør forskellen
- ønsker at samarbejde med nære kolleger og skolens ressourcepersoner
- har øje for, at skolens børnesyn er fundamentet for dit arbejde
- vil gerne bidrage til at vi har en høj social kapital.
Derfor skal du vælge os
En hverdag på Islev Skole kræver engagerede, initiativrige og fleksible lærere, som møder deres kolleger med åbenhed, tillid og humor.
Vi arbejder åbent og nysgerrigt, ser alle børn og unge som unikke med hver deres behov, kvaliteter og kompetencer.
I udskolingen møder de unge mennesker først kl. 9, da forskning i deres biologiske ur viser, at det giver bedst trivsel og læring. Derfor holder vi som oftest de voksnes teammøde fra morgenstunden.
Vi har faste ugentlige børnemøder i skolen. Her er børnenes stemmer i fokus, og vi er optaget af sammen at skabe gode læringsfællesskaber.
Vi lægger vægt på en positiv tilgang til hinanden – alle har et ansvar for at skabe en god skole.
Vi har lavet en rigtig god skoleplan. Den viser tydeligt, at der er et godt samarbejde mellem ledelse og de tillidsvalgte, og at alle ønsker, at bidrage positivt til skolens udvikling. I Skoleplanen står bl.a., at der er en forventning om, at man deltager i samarbejdet. Samtidig er der stor fleksibilitet i, hvor og hvornår du forbereder dig.
Vi har et demokratiudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra alle årgange og SFO’en. Her har de ansatte en stor stemme i forhold til udvikling og implementering.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. november 2023.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Helge på tlf. 36 37 82 01 eller viceskoleleder og udskolingsleder Nis på tlf. 36 37 82 02.
Tjek også Islevskole på Instagram.
Arbejdssted: Islev Skole, Islevbrovej 44.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 25. september 2023. Klik på knappen ’Ansøg dette job’ for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler løbende og senest 26. september 2023.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d04eb22a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune Islev Skole, Islevbrovej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d04eb22a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908182