BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Kan du sætte kulturen og især litteraturen i spil for voksne på vores filialbibliotek? Tager du naturligt værtsrollen på dig i mødet med vores borgere? Er du kreativ og brænder for at formidle din litteraturviden?
Så er det måske dig, der er vores nye kollega. Vi søger pr. 1.11.2023 eller snarest derefter en ny kollega til et barselsvikariat på Islev Bibliotek og Medborgerhus.
Islev Bibliotek er et mindre filialbibliotek med 3 faste medarbejdere tilknyttet. Du bliver derfor en vigtig del af den daglige borgerbetjening og vil indgå i udviklingen og afholdelsen af forskellige aktiviteter og arrangementer.
I filialen vil du få ansvaret for:
- Formidling i biblioteksrummet og betjening af borgerne.
- Materialevalg og -pleje af voksenmaterialer.
- At dagligdagen hænger sammen på filialen med alt, hvad det indebærer af praktiske opgaver.
- Litteraturarrangementer for voksne som f.eks. guidet fælleslæsning og læsekredse.
Du bliver tilknyttet Rødovre Biblioteks voksendriftsfællesskab, som arbejder på tværs af de to biblioteker.
Vikariatet er på 30 t/ugentligt og vil være af 8 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Der vil være 1-2 aftenvagter om ugen samt weekendvagter hver 4. uge.
Din profil
Vi søger en kollega, som
- har kendskab til og interesserer sig for litteratur og litterære tendenser
- er initiativrig og god til at skabe relationer
- kan sætte sig selv i spil i det daglige og ved større aktiviteter
- er dygtig til at formidle og kommunikere i såvel skrift som tale
- der trives med at arbejde selvstændigt på en mindre filial, men også i samspillet med kollegaer, borgere og de frivillige, der er tilknyttet medborgerhuset
- har en relevant akademisk uddannelse indenfor biblioteks-, litteratur- eller kulturformidling.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Bibliotek er en god arbejdsplads med engagerede kollegaer, der brænder for kultur og formidling. Hos os går god service i spænd med travle og uforudsigelige dage.
Vi har en høj social kapital og sætter det gode arbejdsmiljø højt. Gensidig tillid og respekt er nøgleordene for at skabe de bedste rammer til glæde for kommunens borgere. Det gør også, at du får stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og løsningen af disse.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er et barselsvikariat på 30 timer om ugen med start 1. november 2023.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte publikumsleder Sanna Stagaard Gade, tlf: 36 37 97 06.
Arbejdssted: Islev Bibliotek og Medborgerhus, Rødovrevej 405.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 5. oktober 2023. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 41, 2023.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5Sb2RvdnJlLjczNjczLjEwNjEzQGttZC5hcGxpdHJhay5jb20
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907973