BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en pædagog der brænder for det pædagogiske arbejde i vores SFO 2 og på mellemtrinnet. Vores kollega går selvstændigt, og derfor mangler vi en pædagog fra 1.11.23. Din arbejdstid vil både være i skolen og i SFO 2 Klub 27, hvor du begge steder skal indgå i tæt samarbejde med det team, og den personalegruppe som er tilknyttet. Du kan selv vælge dit timetal, dog skal det bare være minimum 32 og max. 37 timer pr. uge
Din mødetid vil være således, at du har 1 morgen og 1-2 formiddage hvor du er i skolen, og resten af din arbejdstid vil dagligt være i Klub 27 i tidsrummet 13.45-17. Derudover skal du påregne at have 1-4 aftner om måneden med enten møde, aftenåben eller events for børnene, alt efter det timetal du foretrækker at bliver ansat på.
I Klub 27 tager vores pædagogik afsæt i Low Arousal og den anerkendende tilgang. Vi tager det pædagogiske arbejde alvorligt, og vores fokus er på børnenes trivsel. Vi ønsker at tilbyde børnene et inspirerende fritidsmiljø, hvor respekt, frihed og medbestemmelse er i fokus, så børnene har de bedste forudsætninger for at udvikle sig socialt og individuelt.
Din profil
- Du er uddannet pædagog, og vi forventer at du har erfaring med at arbejde i skole og SFO.
- Det vil være en fordel, hvis du har særlige kompetencer og/eller interesse inden for mad på bål, aktiviteter i naturen eller andre spændende børneaktiviteter udenfor.
- Du har et anderkendende menneskesyn, og du er fagligt velfunderet i arbejdet omkring børnenes trivsel, udvikling, og dannelse.
- Du har stærke relationskompetencer, og du er god til at skabe et trygt børnemiljø med fokus på fælleskaber.
- Du har en positiv indstilling til dit arbejde, og du er aktiv deltagende og pædagogisk reflekterende både i aktiviteter med børn, og i dialogen på personalemøder.
- Dit fokus er på kerneopgaven, og du vægter det gode samarbejde med kolleger, skole og SFO ledelse.
Derfor skal du vælge os
På SFO Hendriksholm har vi SFO 1 Universet, SFO 1 Kærhuset og SFO 2 Klub 27. I Klub 27 er der ca. 200 børn fra 3.-6. årgang i alderen 9-12 år, og 9 voksne af blandet alder og køn. Vi er et alsidigt hus der vægter en masse gode aktiviteter for og med børnene, det gode samarbejde med forældre, og et godt arbejdsmiljø.
I Klub 27 har vi gode inde -og udendørs faciliteter med mange muligheder. Vi har blandt andet et udekøkken med højbede og bål, og vi har en legeplads. Vi har et hobbyærksted, danserum, teatersal, computerrum, billard, bordtennis, naturværksted, multibane og et stort græsareal med boldbaner. Vi har også en masse projekter og arrangementer, som aften-event, julebanko, ture, teater, koloni, og vi har en minibus som er god når vi skal på tur med en mindre gruppe børn. Kørekort er en fordel, men ikke et krav. Altså en SFO hvor alle børn og pædagoger har mulighed for, at igangsætte og deltage i en masse aktiviteter.
I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn som lyder;
"Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab. Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. De voksne skal møde børnene dér, hvor de er".
Hendriksholm SFO og skole har siden 2021 været certificeret som UNICEF rettighedsskole. Her arbejder vi i fællesskab med Rettighedsrådet, med de værdier og artikler der fremgår af FN's Børnekonvention. Derudover er vi "grøn skole/SFO", hvor vi i samarbejde med friluftsrådet arbejder med skole -og SFO haver.
SFO 2 Klub 27 ligger tæt på offentlige transportmidler med ca. 500 meter til Rødovre Station.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte eller på https://rk-hendriksholmskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Tanderup på tlf. 36 37 84 52 eller SFO-leder Bettina Imre Hee på tlf. 36 37 84 75, hvis du vil høre nærmere om stillingen eller for aftale om et for besøg.
Arbejdssted: SFO 2 Klub 27 SFO Hendriksholm, Hendriksholm Boulevard 20.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. september 2023. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler 23. september 2023.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5Sb2RvdnJlLjE4NzY0LjEwNjEzQGttZC5hcGxpdHJhay5jb20
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906536