BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du lyst til at hjælpe vores borgere tilbage til arbejdslivet i et fleksjob? Og har du flair for at se det hele menneske, arbejde tværfagligt, afklarende og helhedsorienteret. Så er det dig vi er på udkig efter i Rødovre Jobcenters fleksjobteam.
Fleksjobteamet der er en del af sygedagpengeteamet søger en kollega 37 timer om ugen med evnen og viljen til at kunne arbejde relations nært sammen med vores borgere for at understøtte borgerens egen proces ud på arbejdsmarkedet i en fleksjobstilling.
Stillingen er en kombineret stilling, hvor du både skal varetage myndigheds-, virksomheds- og fastholdelsesopgaver i forhold til Rødovres ledige, sygemeldte og arbejdende fleksjobborgere.
I det fulde sygedagpenge- og fleksjobteam er vi 31 dedikerede medarbejdere, der arbejder engageret sammen for at støtte borgere i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vores fleksjobteam består i øjeblikket af 2 kompetente socialrådgivere, 2 dygtige ydelsessagsbehandlere og en erfaren virksomhedskonsulent. Vi er i øjeblikket på udkig efter en tredje socialrådgiver/socialformidler, der vil være med til at styrke vores team og fortsætte vores mål om at skabe positive resultater for vores borgere.
Derudover er det vigtigt, at du er åben for og sætter en ære i at arbejde med fleksjobbere uanset det er i retning af en fleksjobansættelse eller der skal indledes en sag om førtidspension.I jobbet er det vigtigt, at du har øje for det relationelle arbejde, er god til at skabe kontakt med borgere der alle har forskelige helbredsmæssige og eller sociale udfordringer og at du udviser en høj grad af troværdighed.
Jobbet består af meget kontakt til fleksjobberne, diverse arbejdsgivere og en del administrativt arbejde. Du skal derfor også kunne lide og trives med den skriftlige del tilknyttet en borgers sag.
I Rødovre Jobcenter har vi dygtige medarbejdere, der hver dag gør en forskel for vores fleksjobbere.
- Sammen med borgeren er vores fornemmeste opgave at have fokus på en tidlig og målrettet indsats og yde den service der skal til så borgeren kan komme ud i en fleksjobansættelse, hvis muligt blive fasthold på en arbejdsplads eller afklaret på ny såfremt borgers situation har ændret sig.
Vi kan tilbyde dig:
- En spændende stilling i et velfungerende team med en ledelsesstil, der er demokratisk, uhøjtidelig og åben og hvor der er en uformel omgangstone, hvor du er med til at yde en helhedsorienteret indsats for borgeren i samarbejde og med inddragelse af relevante kolleger fra andre forvaltninger undervejs i sagsbehandlingen.
- Vi har stor indflydelse på eget arbejde og et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer at sparre og videns dele med.
- Høj faglighed, med mange lovkompleksiteter, og hvor du har mulighed for at have mange bolde i luften.
- Vi arbejder meget tværfagligt og har generelt god styr på lovgivning, arbejdsgange og metoder.
- Metodefrihed, da vi tror på at det frie valg er positivt for borgerens forløb i jobcentret.
Din profil
Vi ved, at ingen medarbejdere kan alt, men vi kigger efter dig som:
- Har en baggrund som socialrådgiver eller socialformidler og et øje for det relationelle arbejde. Du har dokumenteret viden om relevant lovgivning samt systemværktøjet Momentum, samt erfaring fra myndighedsområdet fra lignende job.
- Har kendskab til målgruppen og er lovmæssigt opdateret.
- Trives i en hverdag med henvendelser fra borgere med forskellige problemstillinger
- Systematisk går til opgaverne, fordi du godt kan lide planlægning og du kan danne dig et godt overblik over flere sager.
- Interesser dig for en kombination mellem lovgivningen og god borgerservice, og er engageret og initiativrig.
Efter en grundig oplæring, vil dine opgaver være at:
- Indgå i et tæt samarbejde med vores borgere, virksomhedskonsulent, arbejdsgivere og andre relevante samarbejdspartnere med målet om at støtte borgeren tilbage på arbejdsmarkedet i en fleksjobansættelse
- Deltage i fastholdelsessager, med arbejdsgiver og sygemeldte borgere, for at lave en fælles genoptrapningsplan
- Udarbejde rehabiliteringssager og indstillinger såfremt borger ikke længere kan være en del af arbejdsmarkedet
Derfor skal du vælge os
I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra inddragelse af borger i egen sag og tilgangen "Sammen med borgeren" som handler om, at se og forstå kommunen gennem borgerens oplevelser og få øje på de steder, hvor vi i fællesskab kan skabe nye løsninger sammen med borgerne, foreninger, virksomheder og andre aktører. Dette gør vi bl.a. ved at indgå i en dialog med borgeren, så vi sammen kan udvikle nye løsninger.
Vi kan ikke det hele, men vi er særlig stolte af at (hvis du spørger os):
- Vi sparer og vidensdeling, fordi vi tror på, at sammen når vi frem til endnu bedre løsninger.
- Vi har et team, der er engageret, dygtige og vi arbejder i en uformel omgangstone, og sætter pris på smil og grin, også når vi har travlt.
- Vi udvikler os gennem kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at der er stor selvstændighed, og dermed er medarbejderne hos os med til selv at sammensætte deres hverdag, da vi arbejder med en fleksibel arbejdstid. Vi kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde, da vi ved, at vi bliver klogere, når vi kommer med forskellige kompetencer og erfaring.
- Vi vil gerne værne om vores medarbejdere, så vi tilbyder en sundhedsordning.
Du vil komme til at sidde i et lyst kontorfællesskab på Else Sørensens Vej 1 på 1. sal. Der er gode parkeringsforhold, og vi har god kantine på vores Rådhus, der ligger tæt på vores Jobcenter.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt eller 1. november 2023.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte faglig koordinator Oliver Sadowsky på tlf. nr. 36 37 73 10 eller rk@rk.dk (Att: Oliver Sadowsky - Jobopslag)
Arbejdssted: Rødovre Jobcenter, Else Sørensens Vej 1, 1.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 17. september 2023. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5Sb2RvdnJlLjI2MDA3LjEwNjEzQGttZC5hcGxpdHJhay5jb20
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902524