BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Rødovre Kommune er inde i en spændende byudvikling, som nu og i de kommende år betyder, at der er mange spændende byggeprojekter.
Vil du være med til at sikre gode bygningsmæssige rammer for kommunens aktiviteter og institutioner – og har du de rigtige forudsætninger for dette – så har vi et spændende og udviklende job til dig, hvor en af opgaverne spænder vidt i størrelse, kompleksitet og format.
Dine primære opgaver vil være bygherrerådgivning og projektledelse, men kan også tænkes kombineret med særområder inden for bygherrens udvidede felt – bæredygtighed/klima, digitalisering/datastrategi og/eller juridiske kompetencer (entrepriseret, IKT eller andre).
Du skal være med til at rådgive og hjælpe kommunens fagforvaltninger i bygningsmæssige spørgsmål. Det betyder områder inden for alt fra skoler, børneinstitutioner, fritid og kulturområdet, administration, det sociale område og bygninger til det tekniske område.
Du kommer til at skulle igangsætte og gennemføre kommunale byggeopgaver
- opstille program, udføre skitsering, tidsplan og budget sammen med bygherre (som er en af fagforvaltningerne) og brugere
- udarbejde indstillinger til de politiske udvalg sammen med fagforvaltningerne
- udbyde og forhandle aftaler med rådgivere og entreprenører
- følge projektering og udførelse og derved sikre at forudsat økonomi, tidsplan og kvalitet bliver overholdt.
Din profil
Du skal kunne stå for projektledelse af store og små byggeopgaver (fra idé til ibrugtagning).
Du skal kunne indgå i det team som Bygningsafdelingen er, der er en afdeling, hvor vi både varetager renovering, ombygning og nybygning af de kommunale bygninger, men også er med til at sætte og udføre rammer for kommende bygningsmasse, hvor kvalitet og bæredygtighed er nogle af målene.
Vi forventer, at du er uddannet arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, men vi er åbne for, at du kan have opnået de relevante kompetencer med en anden baggrund.
Det er vigtigt for os, at du kan arbejde selvstændigt og skabe tryghed hos bestillere og brugere. Vi værdsætter at kunne bede om hjælp og bruge hinanden i det daglige arbejde, hvorfor vi vægter samspillet mellem kolleger højt. Du skal også forstå at arbejde i en politisk ledet organisation.
Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med strategiarbejde, implementering af bæredygtighed i byggeri eller andre særlige specialkompetencer, da vi oplever et stort paradigmeskift i arbejdsmetoder og bygherres ønsker og forventninger til bygningsafdelingens kompetencer.
Derfor skal du vælge os
Bygningsafdelingen er en del af Rødovre Kommunale Ejendomme, der har ansvaret for kommunens samlede portefølje af egne ejendomme og lejemål. Vi er en hyggelig afdeling i en velfungerende forvaltning. Vi er stolte af, at vores humør er højt, opgaverne spændende og dagene præget af glade kolleger og gode samarbejder. Vi hjælper altid hinanden med at komme i mål i fællesskab.
Afdelingen har ansvaret for alle byggeopgaver, bygningsvedligeholdelse og energistyring i bygningerne. Vi er 20 medarbejdere, der tilsammen repræsenterer de forskellige bygningsfaglige kompetencer.
Som projektleder får du ansvaret for afdelingens bygherrebetjening og -rådgivning inden for dine egne opgaver.
Du kommer til at indgå i det samlede team som Bygningsafdelingen er. Dette team har to ben;
- drift og vedligeholdelse af de kommunale bygninger,
- anlægsopgaver, som er med til at sætte og udføre rammer for kommende bygningsmasse, hvor kvalitet og bæredygtighed er nogle af målene,
hvoraf du vil komme til at høre til på den sidstnævnte.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. april 2024.
Arbejdssted: Bygningsafdelingen, Tæbyvej 77.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Hannah Rosa Rasch, telefon 30 76 72 57.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 9. februar 2024. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8, 2024.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bygningsafdelingen - Anlæg, Tæbyvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968507