BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at bidrage aktivt til at bringe mennesker videre til et sikkert liv uden kriminalitet? Og drømmer du om et job med mening i en organisation med en samfundsmæssig vigtig opgave? Så er stillingen her måske noget for dig.
Om jobbet
Du kommer til at indgå i et højt fagligt og socialt fællesskab sammen med knap 40 kollegaer, hvis faglighed spænder fra socialrådgivere til administrativt uddannede. Sammen med dine socialrådgiverkollegaer vil I løfte en bred portefølje af tilsynssager, som så vidt muligt tilpasses dine faglige interesser med hensynstagen til afdelingens behov. Til sammen fører I tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte, behandlingsdømte og samfundstjenestedømte. Endvidere udfærdiger I personundersøgelser i henhold til retsplejelovens §808 og udtalelser til brug i retten. Arbejdet er kendetegnet ved at indeholde plads til faglig frihed inden for lovens rammer og fastsatte metoder og retningslinjer.
Som socialrådgiver i KiF København kommer du i berøring med følgende arbejdsområder:
- Tilsynsarbejde, hvor du iværksætter og kontrollerer vilkår fastsat i forbindelse med dom eller prøveløsladelse.
- Tilsynsarbejde, hvor du støtter og motiverer klienterne til at skabe en kriminalitetsfri tilværelse.
- Udarbejdelse af risiko- og behovsvurderinger ved brug af kriminalforsorgens screeningsredskab LS/RNR.
- Gennemførelse af intensive tilsynsforløb med klienter, der vurderes af høj risiko for tilbagefald til kriminalitet.
- Kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfundstjeneste, misbrugsbehandling mv.
- Samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for foranstaltningsdømte.
- Udfærdigelse af personundersøgelser samt udtalelser til anklagemyndigheden.
Du skal deltage i obligatorisk uddannelse i både LS/RNR og MOSAIK, og du vil automatisk blive tilmeldt uddannelserne ved ansættelse.
Om dig
Du er uddannet socialrådgiver. Det er underordnet om du er nyuddannet, har et par års erfaring eller mange års erfaring. Vi ser faglighed og relationer som fundamentet for at løse vores arbejdsopgaver. Som vores nye kollega har du derfor en interesse for jura i socialt arbejde og går op i, at udvikle din egen faglighed og socialfaglige identitet.
Det er naturligt for dig at samarbejde og skabe relationer med både klienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Ligesom du får energi af at holde motiverende samtaler og evner at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang. Du formår at balancere din rolle som myndighedsudøver og samtidig skabe og vedligeholde relationer.
Da noget af dit arbejde vil foregå i Københavnsområdet er det en fordel, hvis du har kørekort. Vi stiller tjenestebil til rådighed til disse møder.
Vi tilbyder
Vi er en afdeling, der værdsætter faglige forskelligheder. Dine kommende kollegaer fremhæver, at her er tryghed til at komme med idéer, vende tvivl og hjælpe hinanden videre. Vi støtter hinanden og det er altid muligt at finde en åben dør og en kollega eller leder, som vil lytte og sparre.
”Hvis man går frem og tilbage på gangene, vil man hurtigt fornemme, at der er en god stemning. Der er mange, der står og taler sammen i dørene. Dørene er ofte åbne. Her er en tryg atmosfære blandt kollegaerne” - Ole, socialrådgiver, KiF København.
Som vores nye kollega vil du derfor også opleve, at vi tager godt i mod dig og klæder dig på til arbejdet. Ligesom vi uddanner dig i de metoder vi arbejder ud fra. Balance mellem arbejds- og privatliv er desuden noget vi vægter højt.
”Jeg vil også fremhæve fleksibiliteten i arbejdet. Der er plads til hvis man vil fordybe sig og have nogle lange arbejdsdage i nogle perioder, men der er i høj grad også plads til at have børn” – Pia, socialrådgiver, KiF København.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten samt aftale om Ny Løn.
For allerede ansatte tjenestemænd i staten kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2023 eller hurtigst herefter.
Vi forventer en ugentligt arbejdstid på 37 timer.
Arbejdsstedets placering er ved ansættelse: KiF København, Kirstineberg 4, 2100 København Ø.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den. 28. juni 2023.
Vi forventer at afholde samtaler uge 27.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse enhedslederne Helena Jørgensen på telefon 7255 6595 eller Maria Christoffersen på telefon 7255 6817.
Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.
Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.
For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KiF København, Kristineberg 4, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169908&DepartmentId=8534&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850104