Om jobbet
Vi søger engagerede sommerferievikarer og timelønnede til dagvagt i Rødovre kommunes hjemmepleje, primært i skolernes sommerferie.
Har du lyst til et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker, og hvor omsorg, respekt og samarbejde er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som vikar i hjemmeplejen hjælper du borgerne i deres eget hjem med personlig pleje og praktisk hjælp, og du bliver en del af et team med høj faglighed og et godt sammenhold. Du får en grundig introduktion, og er aldrig alene med opgaverne.
Din profil
Vi ved, at ingen kan alt og derfor er der mulighed for at blive godt oplært, så du kommer godt fra start.
Vi lytter til dig og dine inputs, så vi sammen bliver klogere på kerneopgaven.
Vi ønsker os kolleger der:
- yder personlig pleje med omsorg, nærvær og respekt for borgeren
- kan vurdere borgerens almene tilstand og dokumentere relevant i vores omsorgssystem CURA
- bidrager til daglig faglig sparring og et godt arbejdsmiljø
Vi forestiller os at du:
- har erfaring fra hjemmeplejen - eller lyst og evne til hurtigt at lære
- arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret
- har et positivt mindset – også når hverdagen er travl
- er empatisk, mødestabil og engageret
- har lyst til at udvikle dig fagligt - fordi vi sammen vil være Danmarks bedste hjemmepleje
Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og vi har brug for dig som er:
- positiv med et smil på læben og har lyst til at gøre en vigtig forskel i de ældres liv
- interesseret i ældre borgere og god til at bevare roen
Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads med mulighed for at gøre en markant forskel.
I hjemmeplejen er vi særlig stolte af at:
- vi koordinerer og deler vores viden, så vi hæver vores faglige niveau
- vi løfter i flok, og har hjertet med os, når vi går på arbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Birte Beich, tlf.: 51539637
Ansøgning
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende. Skynd dig at sende din ansøgning ved at klikke på knappen "søg job" senest den 15/5-2026
Husk at vedlægge relevante dokumenter, herunder ansøgning og CV.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen gruppe 01, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3aa5a61c-b5be-4c7c-b5a9-c94514a7fdcb