BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Er du optaget af at udvikle vores personale, så de fortsat kan skabe høj pædagogisk kvalitet i et sammenlagt og velfungerende børnehus?
Er du optaget af at være med til at udvikle en socialpædagogisk opgave om tidlig indsats i samarbejde med vores tværfaglige netværk.
– Så er det dig vi søger.
Vi søger en souschef med 37 timers ledelsestid, som sammen med husets erfarne leder udgør ledelsesteamet. Teamet bliver hinandens sparringspartnere i forhold til børnehusets forskellige opgaver.
Vi har høje ambitioner i forhold til, at de to dagtilbud, der for et 1 år siden blev lagt sammen til et børnehus. Vi arbejder på at komme tættere på et fælles ståsted, værdier og vi har allerede et velfungerende arbejdsfællesskab. Derfor søger vi en souschef, der kan bidrage til, hvordan de to huse kan udvikle et godt og sammenhængende pædagogisk miljø i tæt sammenspil med ledelse og medarbejdere.
Som souschef er det vigtigt, at du gennem din faglige ledelse er medskaber af et pædagogisk stærkt kvalitetsdagtilbud på alle stuer i hele huset. Derfor skal du have erfaring med at skabe udvikling i den pædagogiske hverdag med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan. Det er vigtigt for os, at det sker i tæt samspil mellem medarbejdergruppen og ledelsesteamet.
Fundamentet for børnenes trivsel, udvikling og læring skal være i orden, for at sikre det gode børneliv. Derfor arbejder vi med børns deltagelses muligheder og zonen for nærmeste udvikling. Samarbejdet med familierne og vores tværfaglige netværk er altafgørende for den tidlige indsats. Du skal derfor have lyst til at bidrage til, at fastholde og udvikle det tværfaglige samarbejde, og kunne bygge bro imellem hjem og dagtilbud.
For at du kommer godt fra start har vi et godt introduktionsprogram klart til dig, så du lander sikkert og godt hos os.
Din profil
Souschef med mod på at lede engagerede pædagoger:
- Du er uddannet pædagog og har erfaring med at skabe udviklingsprocesser.
- Du får mulighed for at styre processer i det tværfaglige netværk, samt løbene opkvalificering i arbejdet med tidlig indsats.
- Du har en ledelsesmæssig overbygning eller har lyst til at videreuddanne dig.
- Du er engageret og har en positiv tilgang til opgaverne i hverdagen.
- Du er god til at skabe relationer og samarbejde med personale og forældre
- Du brænder for at arbejde med tidlig indsats og chancelighed for børn og familier i et mangfoldigt boligområde.
Derfor skal du vælge os
Et givende arbejde, hvor du kan sætte retning
I Børnehuset Bybjerget får du mulighed for, i tæt samarbejde med leder, medarbejdere og forældre at skabe gode og udviklende rammer, hvor børnene er i centrum.
Vi er særligt stolte af flere ting:
- Vi har fokus på pædagogisk udvikling og vi skaber et godt læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Vi har medarbejdere, der deltager aktivt i den faglige dialog, fordi de er engageret og brænder for at arbejde i vores lokal område.
- Vi har studerende og ser det som en ressource for personalets faglige udvikling, og fordi vi gerne vil udvikle fremtidens dygtige pædagoger.
Vi arbejder med tidlig indsats og har et bredt netværk af tværfaglige samarbejdspartnere.
Børnehuset ligger midt i et boligområde med stor diversitet i beboersammensætningen og med et godt boligsocialt fællesskab. Børnehuset er en naturlig og aktiv del af lokalområdet.
Børnehuset Bybjerget ligger i den sydlige del af Rødovre. Vi har nem adgang til transport, natur og kultur. Børnehuset består lige nu af 33 børn i en vuggestueafdeling og 64 i en børnehaveafdeling.
Du er meget velkommen til at komme på besøg for at fornemme, om det er her, du skal være souschef. Ring og aftal en rundvisning med leder Hanne Frøslev på tlf. 30 76 88 71.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte leder Hanne Frøslev på tlf. 30 76 88 71.
Arbejdssted: Børnehuset Bybjerget, Valhøjs Allé 101 og 103.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 13. november 2023. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rødovre Jobcenter, Egegårdsvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928957