BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Dine opgaver er at tilberede gode, alsidige og ernæringsrige måltider til vores vuggestuebørn. Du skal tilrettelægge madplaner, stå for indkøb til køkken samt udføre almene køkkenopgaver såsom modtagelse af varer, egenkontrol, opvask og hygiejneopgaver.
I starten af 2025 gælder frokostordningen også for vores børnehavebørn og her bliver der mange muligheder for at deltage i udviklingen af en god base for børnehavens måltider i samarbejde med øvrige medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Ud over frokost til børnene i huset, har vi vores kommende skolebørn, der hver dag kører med bus til Hareskoven. Her skal tilrettelægges lækre alternative madpakker, som de kan tage med sig. Så hvis du eksempelvis brænder for mad over bål, eller andre spændende alternativer, er dette et job lige for dig.
Grundet den nye frokostordningen i børnehaven, er vores køkken blevet udvidet og nyrenoveret, hvorfor der er god mulighed for at komme ind og sætte sit eget præg på indkøb og opstart af vores splinter nye køkken.
Din profil
Du skal have en kostfaglig baggrund, f.eks. professionsbachelor i ernæring og sundhed, kok eller tilsvarende.
Interesse for førskolebørns udvikling, ernæring og sundhed er en fordel.
Derudover skal du kunne navigere i et multiverst miljø af flere fagligheder og kunne være en aktiv del af et levende og humørfyldt miljø.
Derfor skal du vælge os
Vi er et ældre hus i midten af Rødovre med en naturfaglig profil, som betyder et aktivt udeliv med naturaktiviteter og gode udfoldelsesmuligheder for alle børn. Vi har behov for en, der kan levere brændstof til dette.
Vi er en institution i udvikling og prioritere at arbejde teambaseret. Vi vil i den kommende tid arbejde mere med selvhjulpenhed, børnemiljøer, struktur, evaluering og forældresamarbejde.
Du skal vælge os hvis:
- du kan lide at arbejde selvstændigt, men også være i dialog med resten af medarbejdergruppen
- du brænder for at lave alsidig, ernæringsrigtig kost til børn i alderen 0-6 år
- du kan lide at eksperimentere med farver, konsistenser og smagsoplevelser
- du kan lide udfordringer i forhold til at levere inspirende madpakker til vores skovgruppe
- du kan finde på spændende retter over bål
- du kan lide at inddrage børnene i forskellige processer omkring madlavning
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte (Leder Tanja Schytte eller souschef Helene Møbjerg Boslev Kristensen på tlf. 36378680)
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 11.8.2024.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børneinstitutionen Skanderup, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081069