SSP- og forebyggelseskonsulent til tværfagligt udviklingsarbejde i Rødovre Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hviler dit børne- og udviklingssyn på en systemisk forståelse og tilgang? Drømmer du om at have din daglige gang i et tværprofessionelt miljø, hvor trivselsfremmende og forebyggende indsatser er i centrum? Tror du på, at trivsel og positive fællesskaber er nøglen til at forebygge kriminalitet og risikoadfærd?
Så er et job som SSP- og forebyggelseskonsulent i Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune måske det helt rigtige for dig.
Her vil du i tæt samarbejde med kommunens anden SSP-konsulent få en central rolle i udvikling, planlægning og gennemførelse af trivsels- og forebyggelsesindsatser på skoleområdet i tætte samarbejder med skoler, med dine øvrige kolleger i PUC og med andre aktører, bl.a. i det lokale SSP-netværk.
Det gør vi med afsæt i vores fælles børnesyn:

  • Alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet
  • Børn gør, det bedste de kan
  • Det er de voksnes ansvar at møde børnene, der hvor de er.

Om jobbet
Jobbet forudsætter, at du har relevant faglig viden, stærke relationelle kompetencer og erfaring med at arbejde procesorienteret, så der kan skabes nye forståelser hos både børn og voksne.
I hverdagen vil du i samarbejde med blandt andet kommunens anden SSP-konsulent fx arbejde med at:
  • Udvikle og gennemføre vidensbaserede og engagerede oplæg, kurser og workshops for forældre, børn og fagpersoner
  • Give sparring og aktivt bidrage til forebyggelses- eller trivselsforløb i samarbejde med bl.a. skolens medarbejdere og dine kolleger i PUC
  • Rådgive fagpersoner og forældre om forebyggelse, trivselsfremme og fællesskabelse
Etablere og drive professionelle netværk og andre forpligtende samarbejdsrelationer bl.a. i SSP-regi.


Din profil


Det er vigtigt, at du deler Rødovre Kommunes børnesyn og har lyst til og forudsætninger for at:
  • Udvikle og facilitere trivselsfremmende og forebyggede forløb med et tydeligt afsæt i vores børnesyn
  • Anvende vidensbaserede metoder – og løbende udvide din metode-værktøjskasse
  • Danne og vedligeholde stærke relationer med både unge og fagpersoner i tværgående samarbejde
  • Brobygge, oversætte og koordinere mellem den eksisterende SSP-indsats og Rødovre Kommunes øvrige forebyggende indsatser
  • Navigere i flere positioner, så du fx både kan møde samarbejdspartnere og være nysgerrig facilitator af samtaler og møder.
  • Omsætte og formidle data – bl.a. fra Ungeprofilundersøgelsen – så den giver mening for børn, forældre og fagpersoner
  • Bidrage til - og drage nytte af - et godt kollegialt samarbejde.
Det vil desuden være dejligt, hvis du:
  • Har erfaring med trivselsarbejde på skoleområdet
  • Har modet til at stå på ”scenen” foran andre
  • Har arbejdet med konfliktmægling og genoprettende processer
  • Har viden om social pejling.
  • Arbejder selvstændigt, systematisk, struktureret og er metodisk velfunderet.
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du:
  • Trives med dagligt at indgå i, vedligeholde og udvikle mange og skiftende samarbejdsrelationer
  • Har blik for selvstændigt at organisere og prioritere i dine arbejdsopgaver
  • Er nysgerrig, uhøjtidelig, lyttende og reflekterende over egen og andres faglige praksis
  • Er pragmatisk indstillet og kan levere løsninger, der passer til konteksten, herunder ’det muliges kunst’
  • Er en konstruktiv medspiller i en kommunal og dermed politisk styret kontekst.


Derfor skal du vælge os
Hvem er vi
PUC har ca. 45 nysgerrige, initiativrige og fagligt skarpe medarbejdere, der sammen løser en lang række drifts- og udviklingsopgaver i forhold til især PPR, strategiske udviklingsprojekter og SSP. En del af os har mange års erfaring fra området, mens andre har fundet vej til PUC umiddelbart efter studiet.
Uddannelsesmæssigt er vi tale-hørekonsulenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, pædagogisk-psykologiske konsulenter, pædagoger, lærere og administrativt uddannede.

Derfor skal du vælge os
I PUC får du et arbejdsfællesskab med skønne mennesker, der kan lide at være og arbejde sammen og snakke ivrigt og livligt om liv, fag og arbejde, ligesom et godt socialt fællesskab er vigtigt for vores fællesskab og opgaveløsning.
I det daglige beriger og inspirerer vi hinanden både tværfagligt og monofagligt. Vi er stolte over at have stærke tværprofessionelle praksisfælleskaber, og vi stræber altid efter et højt fagligt niveau i vores opgaveløsning. Derfor prioriterer vi faglig udvikling og læring højt, og vi udvikler løbende vores praksis gennem faglige refleksioner og konkrete prøvehandlinger.
Vi har også gode muligheder for kurser og anden kompetenceudvikling.
Vi trives også gennem en tilgængelig ledelse, som udviser tillid, nærvær og opmærksomhed på den enkeltes trivsel og udvikling.

Vi har fleksibel arbejdstid og stor indflydelse på opgaveløsningen. Og rigtig mange af os har været længe på PUC.

Vores samarbejdspartnere
PUC er forankret i skoleområdet under Børne- og Kulturforvaltningen, og i hverdagen samarbejder vi tæt med en række aktører på tværs af kommunen.
Udover, dagtilbud, skoler og fritidstilbud, har vi bl.a. et tæt og forpligtende samarbejde med vores børnefamilieafdeling, herunder i det lokale SSP-arbejde.
Rødovre Kommune er i kraftig vækst og forandring. Derfor udvikler vi løbende kommunens indsats under overskriften ”Sammen om Rødovre”. Vi er ambitiøse, og vi har et stærkt fokus på bl.a. fællesskaber, borgerinddragelse og trivselsfremme.


Løn- og ansættelsesvilkår

I udgangspunktet er der tale om en fuldtidsstilling, men reduceret timetal er også en mulighed. Vi prioriterer fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, men lægger primært vores ferier i skoleferierne.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller rk-puc.aula.dk/puc
Vi vil gerne byde dig velkommen i PUC, give en kop kaffe/te og tage en snak om, hvem vi er. Du er også velkommen til at kontakte faglig leder, Bo Uggerholt Lauritzen på 3076 7714 eller SSP- og forebyggelseskonsulent Morten Bækgaard på 23 72 37 93.
Arbejdssted: PUC, Pædagogisk Udviklingscenter, Tæbyvej 9, 2810 Rødovre.

Ansøgning
I din ansøgning håber vi, at du vil lægge vægt på, hvilke kompetencer og erfaringer, du særligt bringer med dig, hvad der motiverer dig i forhold til opgaverne, og hvorfor du søger job netop hos os. Du må meget gerne markere i ansøgningen, om du søger en fuldtidsstilling eller gerne vil i betragtning til lidt nedsat tid.

Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest d. 12.11.2024

Ansættelsessamtaler afholdes d. 21.11.2024 og eventuelt 2. samtale d. 22.11.2024

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pædagogisk Udviklingscenter, Tæbyvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126586

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet