BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi har brug for dig, der kan være med til at sætte faglig retning og videreudvikle et attraktivt tilbud for mennesker, der har udfordringer med forbrug af rusmidler. Er du erfaren rusmiddelbehandler, udviklingsorienteret og har du lyst til at have et stort ansvar i et velfungerende team og tilbud? Så skal du søge stillingen hos os i Rådgivnings- og Behandlingscenteret.
- Rådgivnings- og Behandlingscentreret tilbyder social- og sundhedsfaglig rusmiddelbehandling for at borgere i Rødovre har et lokalt tilbud, der understøtter sammenhæng i deres liv. Vi er godkendt til 100 borgere i alt. 50 på alkohol- og 50 på stofområdet, hvor af fem af pladserne er godkendt til unge ml. 15 - 18 år.
- Vi arbejder blandt andet ud fra metoderne, MI, KAT og DAT og tilbyder NADA og søvnvejledning for at tilbyde borgerne individuelle tilpasset forløb af høj faglig kvalitet.
- Vi tilbyder ikke substitutionsbehandling, men samarbejder med andre tilbud om dette. Vi har en læge og psykiater tilknyttet.
Din profil
Erfaren rusmiddelbehandler med lyst til fagligt ansvar, der kan fungere som aktiv medspiller og sparringspartner og som trives med både administrative, udviklings- og borgerrettede opgaver.
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:
- Har en social og/eller sundhedsfaglig baggrund for eksempel som socialrådgiver eller social- og sundhedsassistent og som kender den gældende lovgivning på området.
- Kan give vejledning og sparring og kan holde humøret højt og samle trådene - også når der fremkommer faglige uenigheder i et stærkt fagligt team.
- Er imødekommende og god til at skabe en tryg og tillidsvækkende relation så interne og eksterne samarbejdspartere og medarbejdere opsøger din viden og støtte. Samtidig er du i stand til at sætte rammer og træffe beslutninger på en inddragende og anerkendende måde. For eksempel ved at følge op på borgerforløb i både interne og eksterne tilbud i tæt samarbejde med den ansvarlige rusmiddelbehandler og kan træffe beslutninger om videre forløb.
- Måske har en eller flere terapeutiske overbygninger på din grunduddannelse og formår at bringe dine kompetencer og faglig viden i spil for at teamets medarbejdere bliver faglig udfordret og udviklet ligesom tilbuddet kan udvikles.
- Har lyst til at være ansvarlig for tilbudsportalen og de sociale tilsyn, kan hjælpe til med myndighedsopgaver samt understøtte ledelsen i både udvikling, drift og økonomi.
Vi vil rigtig gerne have, at du kommer godt fra start af. Som nyansat i Rådgivnings- og Behandlingscentret tilbydes du en grundig introduktion til organisationen og mentorordning i afdelingen.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Kommune er en mindre kommune og du vil opleve, at der ikke er langt fra tale til handling imellem de forskellige instanser som typisk også berører de borgere, som vi har i behandling eller ønsker indskrivning. Vi deler hus med blandt andet Rødovre Sundhedscenter og Jobcenter og har socialteamet lidt længere nede af vejen.
Vi kan ikke alt, men vi er særlig stolte af at:
- Vi er et team på fem medarbejdere og en leder - med forskellige fagligheder og erfaring, som vil hinanden både fagligt og socialt og prioriterer det kollegiale fællesskab. Der er højt til loftet og vi sætter pris på en uformel omgangstone. Vi arrangerer sociale og faglige events i løbet af året, og vi prioriterer at være samlet i løbet af arbejdsdagen til både sparring og frokost.
- Hos os får du indflydelse på eget arbejdsliv og på udviklingen inden for området. Vi er visionære, ambitiøse og arbejder for at tilbyde borgerne den bedst tænkelige helhedsorienterede behandling. Du kan se frem til et tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk team, hvor der også er plads til dine idéer og initiativer.
- Vi vægter, at have den nyeste viden inden for misbrugsområdet gennem vidensdeling, kurser, temadage, oplæg og netværksmøder og bestræber os på løbende kompetenceudvikling.
- Vi tilbyder ekstern supervision.
- Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, vægter rummelighed og individuel tilpasning højt i vores daglige arbejde. Der er derfor plads til netop dine spidskompetencer.
- Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med målgruppen.
Der er 10 minutter i gåafstand til Rødovre Centrum, gode muligheder for offentlig transport og fri parkering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugl.
Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet 8.00 – 18.00 og du kommer til at arbejde til kl. 18.00 hver torsdag og har tidligt fri hver fredag. Du vil indgå i flekstid, som giver ekstra frihed, men også ansvar ift. at mødetider kan variere alt efter hvornår borgerne har mulighed for at møde til behandling.
Tiltrædelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Du bedes sende din ansøgning samt kopi af eksamensbevis elektronisk.
Ved ansættelse i Rødovre Kommune indhentes straffeattest og børneattest.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på https://www.rk.dk/rbc/. Du er velkommen til at kontakte leder Sonja Bjørnø på 3076 8192. Vi giver gerne en rundvisning og kop kaffe efter aftale.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 21. august 2024. Klik på knappen "Ansøg dette job" for at sende din ansøgning.
Vi afholder første ansættelsessamtaler den 27. august 2024, hvor der anvendes cases. Der vil muligvis blive indkaldt til anden samtale.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b76c4640)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune - Rådgivnings- og behandlingscenteret, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091534