Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob, hvor du får hands-on erfaring med kommunikation i en politisk styret organisation, så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en velskrivende og effektiv studerende, som vil prøve kræfter med arbejdet i vores kommunikationsafdeling - helt tæt på den politiske og administrative ledelse i Rødovre Kommune.
Arbejdsopgaver
Du får i høj grad selv mulighed for at præge og udvikle dine ansvarsområder. Du får en central rolle i Rødovre Kommunes tilstedeværelse på LinkedIn i samarbejde med nøglepersoner rundt om i organisationen. Derudover vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at hjælpe både fagligt og praktisk med den daglige betjening på kommunikationsområdet af Rødovres borgmester og direktion samt resten af organisationen.
Vi ser det som en selvfølge, at du kan – og kan lide at – skrive, da du vil skulle skrive pressemeddelelser, taler, artikler til vores eget magasin ’Sammen om Rødovre’ mv. Du vil også få ansvar for vores ugentlige annonce i lokalavisen.
Vi arbejder tæt sammen i teamet, og du vil naturligvis få mulighed for sparring og hjælp i opgaveløsningen.
Jobbet giver dig mulighed for at arbejde med politik, administration og kommunikation på flere niveauer og med mange forskellige aktører. Du vil samtidig få en masse ansvar og et godt indblik i det kommunalpolitiske system.
Om Team Kommunikation
Du bliver en del af et lille team, der for nuværende består af en kommunikationschef og to kommunikationskonsulenter. Vi løfter en bred vifte af opgaver inden for presse, taleskrivning, magasinproduktion, webkommunikation, videoproduktion, sociale medier, annoncering, intern kommunikation samt kommunikationsrådgivning.
Vi arbejder tæt sammen med Rødovre Kommunes øverste politiske og administrative ledelse i det daglige, men løfter også mange og meget forskelligartede opgaver for resten af organisationen. Vi samarbejder dermed med mange forskellige områder og fagpersoner hver dag.
Team Kommunikation er en del af Stab for Politik, Strategi og Digitalisering, der tæller cirka 60 dygtige og dedikerede medarbejdere, der bl.a. beskæftiger sig med politiker- og direktionsbetjening i bred forstand – herunder sagsstyring – mødeforberedelse, digital drift og udvikling, kommunikation, pressehåndtering og strategi- og politikudvikling.
Vi har gode faglige og sociale fællesskaber og ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega.
Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende på inden for kommunikationsområdet eller anden relevant uddannelse, og at du har mindst et år tilbage af dine studier.
Vi vil lægge særlig vægt på, at du:
- formulerer dig skriftligt i et klart og levende sprog
- arbejder effektivt og selvstændigt uden at gå på kompromis med kvaliteten
- har gode samarbejdsevner
- har politisk interesse og forståelse
- har lyst til at være på en uformel arbejdsplads
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Din arbejdsplads vil være Rødovre Rådhus.
Arbejdstid udgør 15 timer om ugen inden for normal arbejdstid. Vi ser gerne, at du har mulighed for at være på kontoret to hele dage om ugen og er fleksible i forhold til, hvilke ugedage der passer ind i dit studie.
Ansættelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Peter Starup på mobil 26 77 25 99.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154840