Svømmetræner til skolesvømning i Rødovre med fokus på svømmelyst og -teknik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Vi søger en dygtig svømmetræner/svømmelærer til varetagelse af Rødovre kommunes skolesvømning. Alle Rødovre kommunes skoler får tilbudt svømmeundervisning i Islevbadet, hvor skolesvømningen er rammesat og varetages af fast personale. Alle klasser kommer med lærer, som fører tilsyn, før, under og efter svømmeundervisningen.Som den person som varetager svømmeundervisningen, har du et fast skema for undervisningen og du vil dermed lære elever og lærer at kende. Din opgave er dermed at rammesætte undervisningen og sikre eleverne udvikler svømmelyst og -teknik.
Du vil som ansat svømmetræner/svømmelærer også være en del af det faste team i Islevbadet, som bl.a. også varetager livredning for morgensvømmere og rengøringsopgaver. Dine primære opgaver er varetagelse af skolesvømningen, men du vil i løbet af ugen og ved sygdom bidrage til teamets generelle opgaver.

Vi forventer du:

  • Har erfaring i og fra svømmemiljøet
  • Er dygtig til at skabe relationer og har gode kommunikationsevner
  • Er rummelig og professionel i dit undervisningsarbejde
  • Evner at arbejde både selvstændigt og i et team
  • Er bekendt med aldersrelateret svømmeundervisning (4. klassetrin) og har en relevant dokumenteret træner-/læreruddannelse
Vi tilbyder:
  • En dynamisk arbejdsplads med mulighed for at kunne præge dagligdagen.
  • En varieret arbejdsdag.
  • Et velfungerende team af dygtige kolleger med mange års erfaring og med en god kollegial omgangstone.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.

Stillingen er på 26-30 timer om ugen, med primær arbejdstid på hverdage mellem kl. 06.00-13.30. Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Ferie forventes afholdt i skolernes ferie.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte centerleder Henrik Kjærgaard 2149 3112.

Ansøgningsfrist d. 25. august 2024. Samtaler forventes gennemført fredag d. 30. august.

Opstart snarest mulig og senest 1. oktober 2024



Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kultur og Fritid, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090156

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet