BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vores nuværende udskrivningskoordination består af tre erfarne udskrivningskoordinatorer, hvoraf den ene går på pension.
Udskrivningskoordinationen er hospitalernes samarbejdspartner og indgang til kommunen. Derudover er udskrivningskoordinationen en vigtig faktor i at sikre gode, effektive og sammenhængende borgerforløb.
Udskrivningskoordinationen samarbejder blandt andet med:
- somatiske og psykiatriske hospitalsafdelinger
- plejehjem og hospice
- Visitationens øvrige medarbejdere
- kommunal hjemmepleje og hjemmesygepleje
- privat leverandør af hjemmepleje
- kommunens midlertidige døgnpladser
- Social og Borgerservice.
Udskrivningskoordinationen har en vigtig rolle i forhold til at sikre:
- opfølgning på endnu ikke færdigmeldte indlagte borgere
- korrekt vurdering af borgernes behov for kommunal støtte, hjælp og pleje efter udskrivelse
- iværksættelse af den nødvendige støtte, hjælp, pleje og APVhjælpemidler ved udskrivelse
- sammenhængende sagsbehandling
- at kommunens serviceniveau overholdes
- at udskrevne borgere med behov visiteres til støtte og hjælp på kommunens midlertidige døgnpladser
- optimal brug af kommunens midlertidige døgnpladser og plejeboliger.
I det daglige er der et meget tæt samarbejde med de øvrige faggrupper og funktioner i visitationen.
Du vil derudover indgå i et tæt samarbejde med hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre enheder i kommunen.
Visitationens udskrivningskoordination er bemandet hverdage i dagtiden, mens kommunens hjemmesygepleje dækker de øvrige timer.
Din profil
Vi forestiller os, at du sygeplejerske, har erfaring fra hospital og kommune og kender til udfordringerne i overgangen mellem at være hospitalsindlagt og blive udskrevet.
Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde.
Visitationen er et vigtigt omdrejningspunkt for mange aktører og en travl arbejdsplads.
Du skal derfor trives i det spændingsfelt og ofte krydspres, som følger af vores opgaver og omverdenens forventninger til os.
Derfor skal du vælge os
Du skal trives i en uforudsigelig hverdag med mange samtidige opgaver, hvor du kun lykkedes med dine opgaver, når du har et godt samarbejde med mange forskellige i og uden for kommunen.
Vi har derfor brug for din faglighed, dit overblik, din sunde dømmekraft og dine gode samarbejds- og beslutningsevner.
For mange borgere har indlæggelsen betydet et nyt eller øget behov for midlertidig eller varig støtte eller hjælp fra kommunen. En god overgang til eget hjem er derfor af stor betydning for den enkelte borger og de pårørende.
Visitationen er en spændende arbejdsplads, med over 40 dedikerede og kompetente medarbejdere der prioriterer faglighed, trivsel, det gode kollegaskab, sparring og tværfagligt samarbejde højt.
Vi arbejder løbende på at kvalitetssikre og udvikle vores praksis, så borgerne oplever gode og sammenhængende forløb.
Visitationen har ansat ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, administrativt personale, socialrådgiver og depotteknikere, som hver især bidrager til vores fælles opgaveløsning.
I tillæg har vi et tæt samarbejde med andre enheder og forvaltninger i kommunen.
Vi sørger selvfølgelig for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne, organisationen og samarbejdspartnerne
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk.
Du er også velkommen til at kontakte leder af visitationen Dorthe Fisker på 36377474.
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 18/12.
Vi holder ansættelsessamtaler den 20/12.
Klik på knappen ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Visitationen, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952937