BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi håber, at DU er vores nye kollega. Der er mulighed for en stilling i skiftende vagter eller fast aftenvagt alt efter ønske.
Du vil få mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle ved hjælp af patientplaner.
Du kommer til at arbejde med fokus på såvel den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed i en tværfaglig kontekst. Der er ugentlig planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet.
Dine arbejdsopgaver
Opgaverne vil bestå af individuel støtte til igen at få en dagligdag til at fungere med hensyn til døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.
Dette arbejde skaber rammerne for samtidigt fokus på symptomer i forhold diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til at hjælpe den unge også efter udskrivelsen, hvor denne opgave typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.
Om afsnit B103
Vi er et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er tillige optaget af at videreudvikle den recovery orienterede tilgang til de unge.
De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser. Hver ung patient og dennes forældre får tildelt et team. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne og udskrives typisk efter 8 ugers indlæggelse.
Personalet
Vi er tværfagligt sammensat og består af læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret og social personalegruppe af både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden.
Vi tilbyder
- Fast tid til supervision hver 14 dag ved psykolog.
- Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
- Centeret arbejder med Forbedringskultur/KFM, der holdes tavlemøder hver uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang.
- Alle miljøpersonaler får en 5 dages kognitiv uddannelse.
Hvem du er
Du er uddannet sygeplejerske med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring miljøterapien. Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bosteds erfaring. Til gengæld er det en betingelse, at du er moden, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.
Samtidig har du gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt. Dette er i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer, studerende og eksterne kommunale samarbejdspartnere. Du besidder en evne og lyst til at reflektere over egen praksis.
Løn og vilkår
Stillingen kan være i skiftende vagter og med weekendarbejde hver 3. uge. Den kan også være fast aftenvagt hver 2. uge.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I henhold til lovkrav skal du ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bregnegaard på 38 64 10 41.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Søg stillingen
Ansøgning, cv og uddannelsesbevis sendes via linket på siden senest tirsdag, den 6. juni 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag, den 14. juni 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249652&DepartmentId=14172&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836978