Sygeplejersker til vores helt unikke psykiatriske gadeplansteam på Psykiatrisk Center Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sygeplejerske. Er du interesseret i at arbejde med psykiatrisk sygepleje på gadeplan og i et miljø, der er i evig forandring, hvor hver patientfortælling er unik? så læs med her! Vi tilbyder en fast stilling eller et barselsvikariat på 8 mdr.

Kan du finde kreative løsninger og samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere, tænke innovativt i din sygepleje og skabe ro i et kaotisk miljø? så er gadeplansteamet noget for dig!

Velkommen inden for hos gadeplansteamet

Vores vigtigste værdier i teamet er, at vi er stærke sammen, at vi prioriterer fællesskabet og at vi står sammen om opgaverne og hjælper hinanden. Vi synes selv, at vi har god humor og vi lægger vægt på at nære vores sociale samvær!

I gadeplansteamet kommer du til at arbejde med hjemløse personer, som enten har:

  • en kendt psykosediagnose
  • en bipolar lidelse
  • eller en begrundet mistanke om en psykiatrisk lidelse indenfor psykoseområdet.
Patienten kan være funktionelt hjemløs, og er måske faldet ud af sin behandling. Vores opgave er at hjælpe patienten med at etablere kontakt igen. Patienterne har komplekse livsvilkår generelt, og de har tit overforbrug af rusmidler.

Du bliver en del af et team bestående af syv sygeplejersker, samt 2 sygeplejersker i vores fremskudte udsatteteam - ”Fællesteamet”.

Vi mødes fast 2 gange ugentligt og ellers, når det er muligt i løbet af ugen, da det meste af det kliniske arbejde foregår ude i byen.

Din hverdag hos os

Dine opgaver spænder vidt og opgaverne er mangeartede i forhold til patienterne.

Dine konkrete arbejdsopgaver er fx:

  • samtaler, følgeskab og medicin udlevering
  • opsøge og opspore patienter i hjemløsemiljøet
  • psykoedukation og skadereduktion i forbindelse med misbrug
  • hjælp til at etablere kontakt til sociale myndigheder, jobcentre hjemløseenheden, herberger og mange andre aktører på området
  • samtaler og støtte til pårørende
  • deltage i fælles aktiviteter og forbedrings og kvalitetsarbejdet i teamet.
Dit arbejde bliver opsøgende og relationsbaseret. Vi er primært udkørende, men har også vores ugentlige gang på samtlige herberger og natvarmestuer i København og på Frederiksberg.

3 gode grunde til at søge jobbet!

  • Du får et spændende og meningsfyldt arbejde, hvor du arbejder selvstændigt og innovativt, men også deltager aktivt i teambaserede aktiviteter f.eks. ved konferencer, faglig sparring, undervisning og supervision.
  • Du får mulighed for at udvikle din psykiatriske viden, have fokus på psykopatologi og få udvidet dine kompetencer indenfor hjemløse området.
  • Du bliver en del af et fantastisk team, som vægter at løfte opgaverne i fællesskab.
Vi forestiller os at du…

Er uddannet sygeplejerske, at du har viden om- og kendskab til at arbejde med patienter med dobbeltdiagnoser, at du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger baseret på kliniske vurderinger.

Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til at:

  • du vægter sammenhold, fællesskab, humor og faglighed højt
  • du er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse
  • du bidrager aktivt og med initiativ til at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i teamet
  • du har en positiv indstilling.


Løn- og ansættelsesforhold:

Du bliver ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vi har lige nu 2 ledige stillinger. Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat på 8 mdr., som løber fra d. 1/11-2023 til d. 1/7-2024, her indgår ikke vagter hver 6. uge.

Ansøgningsprocedure

Send os din ansøgning, CV, autorisation/eksamensbevis via linket her på siden senest d. 21. august 2023. Samtaler afholdes løbende.

Sidder du med spørgsmål til stillingerne, teamet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ursula Pie Aidt på tlf.: 2931 0326 eller på mail ursula.pie.aidt@regionh.dk

Mere om dit team og PC Amager

Oversygeplejerske og den ledende overlæge udgør ledelsen i teamet, udover det har vi en deltidslæge til klinisk arbejde. Begge vores læger tager med ud til patienterne og har ligesom os, mest klinisk arbejde ude i byen.

Vi har til huse på Gammel Kongevej 33, på 5 sal. Vi deler etage med en del af forskningsenheden på PCA. Vi har derfor altid en del forskere, ph.d.-studerende, medicinstuderende og sygepleje studerende, hvilket i høj grad bidrager til mange spændende faglige drøftelser og til understøttelse af vores faglige udvikling og læring.

Se også med i vores video lige her for at vide mere om Psykiatrisk Center Amager.




Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250951&DepartmentId=22029&MediaId=4946&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886548

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet