BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en tandplejer, der har lyst til en bred variation af tandfaglige opgaver i Rødovre Kommunale Tandpleje
Er du optaget af at forebygge og behandle sygdomme i tænder, og er du god til tale med både børn, unge, voksne og ældre? Og vil du være en del af et fagligt fællesskab med dygtige kolleger, hvor hverdagen er præget af høj faglighed og forskelligartede behandlinger samt undersøgelser på både små og store. Så er vi netop på udkig efter dig
Rødovre Kommunes Tandpleje består af en bred borgergruppe, og du får derfor mulighed for at arbejde med:
- Børn, så de får gode erfaringer med det at gå til tandlæge
- Unge, med et tandsæt i forandring der indimellem har brug for specialiseret behandling
- Voksne, der ikke kun har udfordringer med tænderne
- Ældre, som har brug for omsorg og pleje
Tandplejen består af centralklinikken ”Tandplejehuset” med 10 units til caries- og tandreguleringsafdeling samt et dentallaboratorium. Derudover har vi fire decentrale skoletandklinikker og fire plejecentre.
Vores grundlag er knapt 10.500 børn/unge og 350 borgere i Omsorgs-, special- og socialtandplejen.
Vores fagsystemer i det daglige er TMTog Romexis og derudover anvendes Tiops, Sbsys, KMD-Opus.
Når du starter hos os, har vi et introduktionsprogram klar til dig, så vi sikrer os, at du kommer godt fra start.
Din profil
Du er en Tandplejer med blik for patienterne
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger særligt efter dig som:
- har bred klinisk erfaring med børne/unge-, omsorgs-, special- og socialtandpleje
- har erfaring med tandlægefagets mange facetter
- har høj faglighed og ansvarlighed, så borgerne får den bedste behandling
- har fokus på det forebyggende arbejde, så vi sammen kan mindske sygdomme i tænder
- vægter det kommunikative og relationelle i borgerkontakten, da vi møder mange forskellige målgrupper i vores hverdag
- er en engageret kollega, der værdsætter sparring og udvikling
- har gode samarbejdsevner og arbejder løsningsorienteret, så vi i fælleskab kan lykkes med opgaverne
Derfor skal du vælge os
Rødovre Kommunale Tandpleje er en spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling. Vi er et godt sted med mange fagligheder.
Vi kan ikke alt, men vi er særlig stolte af:
- Vi har en hverdag med nuancerede arbejdsopgaver, plads til nytænkning og medindflydelse
- Du får 38 professionelle, engagerede kolleger, der alle arbejder med samme mål
- Vi arbejder med uddelegering af opgaver, så alle laver det, de er bedst til
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, idet vi vægter sparring i det daglige, holder faglige møder og tager på kurser
- Ny-renoverede klinikker og up-to date udstyr
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer om ugen. Ønsker du færre timer, så skriv det i din ansøgning.
Stillingen er ledig fra 1/5-2024 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 10/4-2024 fra kl. 15.
Løn i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Hess på telefon: 3076 7581
Ansøgning
Sendes elektronisk. Husk at vedhæfte eksamensbevis.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Den Kommunale Tandpleje, Rødovrevej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016916