Timelærer i Musikproduktion til Rytmisk Musikkonservatorium

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) søger til studieåret 2023/2024 timelærere inden for en række fagområder.

Kontraktansatte timelærere varetager en relativt stor andel af konservatoriets undervisning og timelærernes bidrag er afgørende for uddannelsernes undervisningskvalitet.

RMC ønsker fremover at knytte kontraktansatte timelærere tættere til den fortløbende udvikling af undervisningens faglige og pædagogiske kvalitet, dels gennem styrket inddragelse af timelærere i de respektive faggruppers arbejde, og dels ved at tilbyde længerevarende kontrakter, hvor dette findes muligt og relevant.



Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) søger en timelærer til undervisning inden for fagområdet Musikproduktion på bacheloruddannelsen Musikproduktion til at varetage ugentlig, skemalagt undervisning inden for fagområdet.

Faget Musikproduktion udgør det centrale fagområde på konservatoriets bacheloruddannelse Musikproduktion og rummer undervisning og vejledning, rettet mod at den studerende opnår de tekniske, musikalske og kunstneriske færdigheder, der kvalificerer til et professionelt virke som musikproducer. I faget arbejdes der med kunstnerisk praksis, informerende forudsætninger og kunstnerisk udviklingsarbejde, og der indgår såvel studio- som liveproduktioner. For uddybende information om fagområdet henvises til fagbeskrivelsen for faget Musikproduktion, bacheloruddannelsen Musikproduktion. Fagbeskrivelsen fremgår af uddannelsens studieordning, som kan findes på konservatoriets hjemmeside.

Faget Musikproduktion udgør uddannelsens hovedfag og undervisningsopgaven omfatter holdundervisning og individuel vejledning på bacheloruddannelsens 2. årgang. Undervisningen gennemføres normalt som holdundervisning på et mindre hold to gange ugentlig á 2- 3 timer i 10 uger pr. semester; individuel vejledning skemalægges efter aftale.

Det samlede undervisningstimetal udgør minimum 55 timer pr. semester.

Undervisningen gennemføres inden for de på forhånd skemalagte flader tirsdage i tidsrummet kl. 09:00-11:50 og kl. 12:30- 16:20; i efteråret 2023 i ugerne 35-39 og 43-47, og i foråret 2024 i ugerne 8-12 og 16-21. Der kan desuden indgå undervisning i forbindelse med relaterede projektaktiviteter, som normeres særskilt.

Undervisningssproget er dansk. Undervisere på RMC forventes at kunne gennemføre undervisning på engelsk, hvor det skønnes relevant.

Om stillingen
Stillingen ønskes besat pr. 14. august 2023, og ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på op til 2 år og omfatter som minimum to semestre. For ansættelse af mere end to semestres varighed garanteres et minimumstimetal på 35 timer per semester i de efterfølgende semestre.

Timelærerstillingen omfatter undervisning i faget Musikproduktion med tilhørende forberedelse samt eventuelt tilknyttede projektaktiviteter. Desuden forventes timelæreren også i et vist omfang at deltage i det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde i faggruppen sammen med de øvrige lærere inden for området, hvilket aflønnes særskilt. Endvidere medvirker timelærere normalt som interne censorer indenfor fagområdet, hvilket også aflønnes særskilt.

Vurdering af ansøgerne
Ved konservatoriets vurdering af ansøgerne lægges der vægt på ansøgernes forslag til undervisningsplan samt på ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgning
Ansøgningen skal bestå af:

  • Overvejelse om, hvordan ansøger vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen med henblik på at understøtte det specifikke faglige indhold, der er angivet i fagets fagbeskrivelse i studieordningen. Overvejelsen må gerne have karakter af forslag til en undervisningsplan for det faglige forløb for så vidt angår indhold, metoder og undervisnings- og arbejdsform ol.
    Undervisningen skal kunne foregå inden for de fastsatte tilrettelæggelsesmæssige rammer for faget, herunder semesterplan og skema.
    Max. antal anslag: 3.000.
  • Kortfattet CV, omhandlende ansøgers faglige og undervisningsmæssige profil.
    Max. antal anslag: 5.000.
Redegørelse og CV skal sendes elektronisk senest tirsdag den 30. maj 2023.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagansvarlig for Musikproduktion, Morten Büchert på mortenbuchert@rmc.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning for alle ovenstående timelærerstillinger sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning. Timelønnen er kr. 655,50 (niveau 1.4.2023) pr. undervisningstime inkl. forberedelse, hvortil der kommer feriegodtgørelse på 12,5%. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.



Oplysninger om RMC kan findes på www.rmc.dk.

Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at være en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik, der uddanner fremtidens kunstneriske innovatorer. RMC opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Rytmisk Musikkonservatorium, Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168980&DepartmentId=7370&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet