BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at give eleverne læringsoplevelser?
På Tagensbo Skole søger vi tre knalddygtige lærere til vores ungelæringsmiljø på 6.-9. årgang. Vi søger to matematik- og naturfagslærere samt en dansklærer krydret med andre fag naturligvis. Først og fremmest ønsker vi nye kollegaer, der passer ind og kan bidrage positivt til udviklingen på skolen og til vores arbejdsmiljø. Så søg eller ring endelig selvom det ikke passer spot on!
Vi er en udviklingsorienteret skole/KKFO, som konstant er optaget af at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel – særligt hvis vi trives, mens vi går på arbejde.
Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling. Det skyldes i høj grad vores fantastiske lærere og pædagoger. Vi er en skole/KKFO med fokus på høj faglighed, samarbejde og differentieret undervisning.
Vi er en arbejdsplads
- hvor man aldrig står alene med en udfordring
- som vægter et ligeværdigt samarbejde med egen og andre faggrupper højt
- hvor vi forpligter os til at være kritisk-konstruktive i vores tilgang til skolen og hinanden
Derudover er vi både en Madskole og en udeskole. Vores elever undervises alle udenfor én dag om ugen, og skolens større elever er med til at tilberede lækker, sund skolemad, som lærere og elever spiser sammen hver dag.
Vi søger en ny kollega, som
- er uddannet i dansk krydret med andre fag
- er uddannet i matematik krydret med et eller flere naturfag
- trives med teamsamarbejde
- trives med udeskole en dag om ugen
- kan reflektere og forholde sig kritisk overfor egen og teamets praksis
- kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
- er ambitiøs
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- har humor og en anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer
- en skole, der arbejder målrettet med synlig læring
- en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
- fælles forberedelse i dansk, engelsk, matematik og science (faglige læringsfællesskaber)
- en skole/KKFO med fokus på relationen mellem barn og voksen. Vi arbejder bl.a. med Co-teaching, aktionslæring, klasseledelse og CL samt videooptagelser
- en skole/KKFO, hvor der arbejdes i team
- en meget faglig stærk inklusionsafdeling, der sammen med dig og dit team hjælper børn i vanskeligheder
- et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
- lækre omgivelser på en flot skole med moderne faciliteter som fx smartboards i alle lokaler, bærbare computere, iPads, flexrum og teamrum m.m.
- mentorordning for nye medarbejdere
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.
Ansættelse fra den 1. august 2023.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du se på vores hjemmeside www.tgb.kk.dk eller kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 8256 5580.
Søg via linket senest mandag den 29. maj 2023
1. samtale afholdes i uge 22 og 2. samtale afholdes i uge 23.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191931&DepartmentId=19189&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833230