Rødovre Kommune – Ældre- og Omsorgsområdet
Vil du være med til at drive og udvikle elevområdet på et af velfærdssamfundets vigtigste områder?
Ældre- og omsorgsområdet spiller en afgørende rolle i vores fælles velfærd – og det starter med dygtige og motiverede elever. Som uddannelseskonsulent i Rødovre Kommune bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre kvalitet, udvikling og trivsel i vores elevforløb.
Om stillingen
Som uddannelseskonsulent bliver du en del af Uddannelsesteamet i staben for Ældre- og Omsorg i Rødovre Kommune. Du kommer til at samarbejde med to erfarne kolleger i et team med høj faglighed, energi, humør og godt arbejdsmiljø. Kerneopgaven er at varetage elevernes ansættelse, koordinere praktikforløb mv.
Stillingen rummer både strategiske og praktiske opgaver – hvor du primært og altid med mulighed for samarbejde, får ansvar for:
- Undervisning, intro og vejledning, samt pædagogiske elevmøder og elevsamtaler, i samarbejde med dine konsulentkolleger
- Udvikling og drift af oplæringsforløb, herunder tæt samarbejde med lærepladser om lærepladsfordelingen
- Samarbejde med vejledere og lærepladser, herunder opdatering af telefon- og diverse mailgrupper, samt koordinering af netværksmøder
- Planlægning og koordinering af virksomhedsforlagt undervisning til grundforløbselever, inkl. information, opfølgning og dokumentation
- Bookning af møder, lokaler og forplejning samt styring af deadlines og planlægning i Outlook i forhold til vejledermøder
- Bidrage til sociale og anerkendende initiativer, f.eks. udarbejdelse af tillykke kort til elever
- Mulighed for at indgå som censor ved SOSU H
- Du vil også spille en rolle i planlægning af sprogundervisning, forflytningsundervisning, FOA-samarbejde, FSIII/Cura-undervisning, og introduktionsforløb, i samarbejde med dine teamkolleger
- Du har tæt sparring med dine kolleger om elevsager og særlige problemstillinger.
Fælles teamopgaver
Du bliver en central del af teamets fælles daglige drift, herunder:
- Rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedselever
- Ansættelsesprocesser, herunder udvælgelse og samtaler med ansøgere
- Deltagelse i regionale netværk (KUA, SOSUH, KL, m.fl.), herunder vidensdeling og dialogmøder
- Håndtering af fællesmail: besvarelse af elevhenvendelser, feriespørgsmål, fraværsregistrering og sortering af henvendelser
- Fordeling og opfølgning på teamets opgaver og udviklingsarbejde på teammøder
- Læsning og videreformidling af nyheder og tiltag fra skoler, ministerier og samarbejdspartnere
- Om kort tid implementerer vi et nyt elevadministrationssystem- EduAdm og vejledermodulet som systematiserer og forenkler flere processer.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse med sundhedsfagligt kendskab
- Har erfaring med undervisning, vejledning og praksisnær læring
- Måske er uddannet coach eller har vejledningskompetencer
- Har administrative kompetencer og er vant til at arbejde med data, planlægning og struktur
- Har erfaring med netværksarbejde og samarbejde på tværs af organisationer
- Trives med både det administrative, strategiske og den direkte kontakt med vores elever, vejledere i praksis samt være i dialog med SOSUH
Vi vægter højt, at du er imødekommende, samarbejdende og udviklingsorienteret samt kan se dig selv i nye og spændende opgaver, da arbejdsopgaverne løbende ændrer sig i takt med lovgivningen. Vi ønsker en kollega, der har lyst til at være en aktiv del af teamet både på drifts- og udviklingsopgaver i en foranderlig verden med fokus på eleverne og de retslige forventninger i forhold til lovgivningen.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt fagligt niveau og gode kollegiale relationer
- Et stort netværk af samarbejdspartnere – både internt og eksternt
- Mulighed for at præge og udvikle området i tæt samarbejde med dit team
- Sundhedsordning, attraktive personalegoder og en røgfri arbejdsplads
- Høj grad af selvstændighed i opgaveløsning og planlægning
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med relevant faglig organisation. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.
Har du spørgsmål?
Læs mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Helle Sepstrup på tlf. 36 37 74 90 for nærmere information.
Sådan søger du
Send din ansøgning med relevante bilag og referencer senest 11. august 2025. Klik på knappen “Søg job” for at sende din ansøgning.
Vi holder samtaler 14. og 15. august.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Staben i Ældre og Omsorg, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/34909783-7b4b-4852-99a1-79d2feaee392