Vil du have et spændende, meningsfyldt og udfordrende job, hvor du får ansvar og indflydelse for arbejdet med borgerinddragelse? Og vil du være helt tæt på de øverste strategiske beslutninger, og være nærmeste nabo til direktionen og borgmesteren? Er du optaget af at understøtte organisationen i at finde fremtidens løsninger i fællesskab med borgerne? Så skal du søge jobbet som udviklingskonsulent i enheden Strategi og Udvikling i Stab for Strategi, Politik og Digitalisering.
Om jobbet
Sammen om Rødovre er overskriften på en udvikling, som har været i gang i Rødovre Kommune i flere år. Rundt om i kommunen har vi gjort os mange gode erfaringer i samarbejdet med borgere, virksomheder, civilsamfund, politikere og kommunale medarbejdere. Vi er ambitiøse, og skal fortsat tage nye skridt og blive endnu mere fælles om udviklingen og visionen ’Sammen om Rødovre’. Og hertil har vi brug for nye gode kræfter, og søger derfor to dygtige udviklingskonsulenter til enheden Strategi og Udvikling - en til fastansættelse og en til et barselsvikariat.
Enheden understøtter organisationen med konsulentbistand i prioriterede strategiske indsatser og vigtige betydningsfulde dagsordener for resten af organisationen. Det er derfor en enhed med mange kontakt- og snitflader ud i organisationen, da vi oftest er bindeleddet. Vi har en brugercentreret tilgang til arbejdet med problemløsning, fordi vi tror på, at vi ikke kan skabe de bedste løsninger, uden at inddrage dem de skal skabe værdi for.
Vi søger to kollegaer, der er god til at facilitere processer, som insisterer på at være nysgerrige på andres perspektiver, og som vil bidrage til, at kommunen bevæger sig i den retning, Kommunalbestyrelsen og direktionen sætter.
Når du starter hos os, har vi et onboardingsprogram klar til dig, så du kommer godt fra start. Du vil blive tilknyttet en kollega, der kan følge dig i den første tid.
Din profil
Konsulenter der er proaktive, selvstændige med stærke samarbejdsevner
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig, som:
- er dygtig til embedsmandshåndværket, når der skal leveres direktionsoplæg, direktionsnotater, og dermed fortsætte udviklingen og professionalisering af direktionsbetjeningen sammen med de øvrige kolleger i teamet.
- har erfaring med at arbejde med strategi, koordinering og udviklingsopgaver, og gerne fra en politisk styret organisation.
- har erfaring med at lede projekter og implementere tværgående løsninger i en større organisation, sådan at løsningerne når hele vejen ud i yderste led hos dem, der møder borgerne i deres hverdag.
- er god til at formulere dig klart og tydeligt i både skrift og tale, og kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem, så de bliver forståelige for andre.
- har gode samarbejdsevner, idérig og arbejder positivt og konstruktivt sammen med både kolleger og ledere uanset faglig baggrund. Samtidig er det også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og tør at gå forrest.
Dine opgaver på rådhuset vil være meget afvekslende. De vil dog primært ligge inden for områderne direktions- og borgmesterbetjening, procesfacilitering, projektledelse og organisationsudvikling. Du skal være klar på at træde til, hvor der er behov, og trives med deadlines. Du vil skulle understøtte tværgående udviklingsprojekter i hele organisationen og bistå fagforvaltninger med de udfordringer, de står med. Du skal kunne facilitere processer selv, men også yde sparring om procesfacilitering og metodikker til at styrke sammenhæng, koordinering og nye tilgang til arbejdet med velfærdsløsning, så du på den måde spiller andre gode.
I enheden Strategi og Udvikling har vi ansvar for en række af de tværgående strategiske programmer og initiativer. Vores team bruger særligt tid på at understøtte den politiske og administrative ledelse generelt og med udfoldelsen af bl.a. visionen Sammen om Rødovre, Børn og unges trivsel, Råd til fremtidens velfærd, Rødovrestrategien og HR-strategiske projekter. Derudover har vi mange andre små og store forskelligartede opgaver i Stab for Politik, Strategi og Digitalisering, som du også vil skulle hjælpe med at løse.
Derfor skal du vælge os
Vi er en af landets kommuner der vækster mest, og som hviler på en stærk sammenhængskraft. Vi er en stærk velfærdskommune og en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, der bygger på afgørende arbejdsfællesskaber, hvor både medarbejdere og ledere har drive og lysten til at bidrage med en vigtig samfundsopgave. Vi har et væld af sociale traditioner, og ikke mindst nærhed til vores institutioner, og så er der ikke er langt fra rådhuset til institutionerne samt et tillidsfuldt forhold til det politiske niveau.
I foråret 2023 gennemførte Rødovre Kommune en større organisationsjustering, blandt andet fordi kommunen står over for en høj befolkningstilvækst, der stiller nye forventninger og krav til organisationen. Som en del af den nye organisering har vi etableret en central Stab for Politik, Strategi og Digitalisering med et mål om bl.a. at styrke sammenhæng og ensartethed på tværs af organisationen og organisatorisk forandringsparathed, så kommunen er bedre gearet som vækstkommune til at løse de behov, der opstår som følge heraf. Herunder ligger enheden Strategi og Udvikling, der pt. består af otte konsulenter med en række forskellige baggrunde og kompetencer inden for fx direktions- og sekretariatsbetjening, kommunikation, projektledelse, procesfacilitering, borgerinddragelse mv. Du bliver derfor en del af en stab i Rødovre Kommune, som samler hhv. politisk betjening, strategi og udvikling, kommunikation, jura og digitalisering.
Vi tilbyder:
- en hverdag, hvor enheden er nærmeste nabo til direktionen og borgmesteren, og hvor du vil få mange kontaktflader i hele organisationen.
- at du vil få en masse gode og dygtige kollegaer, der sammen med dig, har ambitioner for Rødovre Kommunes fortsatte udvikling som en stærk velfærdskommune.
- at du bliver en del af et team og et fleksibelt arbejdsmiljø, og hvor vi interesserer os for og nysgerrige på hinandens fagligheder, kompetencer og idéer.
- at du vil opleve, at du får gode muligheder for at hente hjælp og sparring med både kollegaer, og chefer.
- fleksibel arbejdstid, hvor der er mulighed for at arbejde hjemmefra, men også kan være ude i ’marken’ hos kollegaer og ledere.
- stærke faglige miljøer med faglig sparring på tværs - og alle bidrager til fællesskabet og til at skabe et godt arbejdsmiljø, som vi i Rødovre Kommune værner om og vægter utrolig højt.
- kontor på 1. sal på det smukke Arne Jacobsen-rådhus med udsigt til grønne arealer, hvor du sidder sammen med engagerede kollegaer og synlige ledere,
- gratis og gode parkeringsmuligheder i området.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Begge stillinger er fuldtidsstillinger med opstart 1. februar 2025. Barselsvikariatet er af 1 års varighed, det vil sige med udløb 31. januar 2026.
Arbejdssted: Strategi og Udvikling – Rådhuset 1. sal, Rødovre Parkvej 150.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte leder af Strategi og Udvikling Marie Olund på telefon 23 82 37 25.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest torsdag den 28. november 2024. Angiv i ansøgningen om du er interesseret i fastansættelse, barselsvikariat eller begge stillinger. Stillingerne søges via knappen “Søg dette job" her på siden.
Der holdes 1. samtaler torsdag den 5. december 2024 og 2. samtaler torsdag den 12. december. 2024.
Anden samtale vil tage afsæt i en case.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Strategi og Udvikling, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145628