Vil du i gang hurtigt og tjene penge på en konkret opgave, hvor der er tempo på og tingene skal gøres ordentligt? Vi søger to ufaglærte til en brandsikringsopgave i København med opstart hurtigst muligt – meget gerne allerede i morgen.
Sådan ser din arbejdsdag ud
Du bliver en del af et mindre team, hvor I skal lukke ca. 500 huller med isolering i forbindelse med brandsikring. Det er en opgave, der kræver, at du kan arbejde selvstændigt, holde fokus og få noget fra hånden. Det er ikke raketvidenskab – men det er vigtigt, at det bliver gjort rigtigt og i et godt tempo. Dine opgaver bliver bl.a.:
Lukning af huller med isoleringsmateriale
Simpelt brandsikringsarbejde efter instruktion
Oprydning og sikring af, at arbejdet står skarpt
Hvem vi gerne vil have ind på holdet
Du behøver ikke en uddannelse – men du skal have lyst til at arbejde og kunne tage ansvar for dine opgaver. Vi forventer, at du:
Gerne har lidt erfaring fra byggeplads
Er dansktalende
Kan møde op til tiden og er stabil
Har hænderne skruet rigtigt på
Kan arbejde selvstændigt og tænke selv
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Viktech København, Valhøjs Alle, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7f283a35-d9f1-4348-aed7-c85a32f94342