Unik lille bofællesskab for Psykisk sårbare søger kompetent faglig dygtig socialpædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Da vores kollega efter 18 år har valgt at gå på pension, mangler vi dig i vores bofællesskab.

Bofællesskabet Rødovrevej 386, er et lille fællesskab for 5 borgere i alderen 32 – 56 år.
Her bor 4 mænd og 1 kvinde. Det de alle har tilfælles er at de er psykisk sårbare.

Faglig tilgang og indhold:
Tilgangen til borgerne er at vi arbejder meddialogisk og netværksorienteret perspektiv. Det betyder at vi arbejder med at forstå borgernes vanskeligheder relationelt og kontekstuelt. Vi arbejder med dialogiske netværksmøder inspireret af Åben Dialog. Samt vi arbejder efter recovery- og psykosocial rehabilitering.

Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor den enkeltes ret til at leve på egne præmisser respekteres. Vi ser det som den vigtigste funktion at støtte og vejlede borgerne, så hans/hendes selvbestemmelsesret respekteres og bevares.
Det gør vi bl.a. ved:

  • At give vejledning, støtte og omsorg, så borgerne oplever at kunne overskue sin hverdag og tage ansvar for eget liv.
  • At yde støtte til kontakt til pårørende, eksterne samarbejdspartnere og arbejdsplads
  • At støtte og vejlede i sociale relationer borgerne imellem.
  • At borgeren tilbydes at afholde et årligt statusmøde med kontaktperson, arbejdsplads, sagsbehandlere og pårørende. Pædagogen laver i samarbejde med borgen et udkast til statusbeskrivelse.
  • At støtte/hjælpe borgeren i sundhedsfaglige opgaver, såsom medicinadministration og helbredstilstande, i samarbejde med vores sundhedskoordinator.

Din profil
Vi ønsker en kollega der har en åben og nysgerrig tilgang til praksis, og som har evnen til at skabe relationer forankret i din forståelse af mennesker.

Du er udannet socialpædagog, gerne med erfaring inden for psykiatrien, at du har gode samarbejdsevner, overblik, er omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt.

Du er engageret og fleksibel, møder på arbejde med smittende energi og godt humør. Du tør give dig tilkende i faglige diskussioner, og du kan reflektereover egen og andres praksis samtidig med, at du er loyal over for et fagligt fundament og over fælles beslutninger.

Vi forventer også, at du:

  • Kan planlægge din egen arbejdsdag og tage ledelse på opgaverne og følge dem til dørs
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende med pædagogiske indsatser
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Er fortrolig med IT og digitalisering. Godt kendskab til Windows er nødvendigt. Du skal dagligt dokumentere ud for borgerens målsætninger. Det gør vi i CURA social.
  • Er fleksibel i forhold til planlægning af arbejdstider.



Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder et kollegialt netværk med 8 engagerede kollegaer fordelt på 2 enheder.

Vores værdigrundlag bygger på loyalitet, at vise ansvarlighed, at være anderkendende og professionel. At yde støtte med udgangspunkt i den enkeltes ret til selvbestemmelse og respekt for den enkeltes unikke selv. Vi tager udgangspunkt i ideen om et trygt hjem, hvor vi lægger vægt på nærvær. Vi møder borgeren hvor borger er, ud fra vores forståelser af enkeltes ressourcer frem for begrænsninger.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor alle samarbejder om at skabe tryghed og det gode liv for borgerne.
Vores udgangspunkt er, at hver dag skal være en god dag for alle og at vi ”spiller” hinanden gode.

Vi har fast supervision, og personalemøder. Og vi arbejder med Personaletræning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettiget organisation.
Stillingen er på 32 – 37 timer ugentligt. der er skiftende arbejdstider i tidsrummet mandag – fredag fra 08.00 – 20.00. enkelte helligdage.

Hvis du vil vide mere
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder Lone Foss 3076 7357

Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr.1. marts.

Vi indkalder løbende til samtaler, men ansøgningsfristen er den 24.1.2024.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Borgerservice, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969778

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet