BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Juliane Marie Centret
Vi søger en motiveret Bioinformatiker til at gennemføre et internationalt forskningsprojekt inden for området akut lymfoblastær leukæmi hos børn og unge.
Baggrund
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste form for børnekræft. Med de seneste årtiers fremskridt inden for behandling overlever 90% af børn og unge med ALL. Patienterne varierer imidlertid i tumorbiologi og -genetik, sygdomsmanifestation, omsætning af de anvendte cellegifte og forekomsten af alvorlige akutte og livslange bivirkninger. Som led i vores internationale samarbejde indsamles meget store datasæt, herunder DNA med henblik på kortlægning af både hyppige og private værtsgenom-varianter, hvorved vi kan kortlægge deres betydning for sygdomsforløb med henblik på fremtidig individualiseret behandling (ELEGANT-projektet).
ELEGANT-projektet er allerede godkendt i mere end 20 lande og indsamling af DNA er i gang.
Forskning i et veletableret forskningsmiljø
Projektet omfatter forskning med brug af kliniske og farmakologiske data samt DNA-profilering. Du vil blive en del af et veletableret internationalt samarbejde og desuden samarbejde med forskere på Københavns Universitet, DTU og private virksomheder med speciale i data-håndtering og -analyse.
Din hverdag vil foregå på Bonkolab, som er Nordens største enhed for børnekræftforskning med mere end 130 ansatte. Du vil indgå i et fællesskab med en større gruppe ph.d.-studerende og post.docs., som alle forsker i kræft hos børn og unge, og du vil ligeledes have mulighed for samarbejde med Bonkolabs faste personale, som inkluderer bioanalytikere, der udfører en lang række farmakologiske analyser i vores laboratorium, , biologer, statistikere samt jurister. På Bonkolab brænder vi for vores projekter og prioriterer samtidig et trygt og inspirerende forskningsmiljø, hvor alle forsøger at supplere og støtte hinanden på bedste vis.
Vores forventninger til dig
Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs, initiativrig og struktureret med gode samarbejdsevner og interesse for dataanalyse. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men du vil altid have vejledning og støtte fra vejledergruppen og dine øvrige kollegaer.
Din forskning vil primært omhandle:
- Opbygning af brugervenlige datalagre
- Fortolkning af germline-varianter
- Funktionelt landskab af sekvens varianter
- Farmakogenetik, medicinomsætning, toksikologi og behandlingsrespons
- Bioinformatisk modellering, herunder maskinlæring
- Kandidat- og PhD-grad i bioinformatik, biovidenskab, datalogi, ingeniør eller lignende med stærke kommunikations- og interpersonelle færdigheder til samarbejdet med biologer og klinikere
- Komfortabel ved UNIX-kommandolinjen og grundlæggende datamanipulation
- Programmering i R, python eller lignende
- Databasefærdigheder og erfaring med high performance computing
- Erfaring inden for kliniske eller sygdomsmæssige områder samt erfaring med håndtering og fortolkning af komplekse data
- Stærkt skriftligt og mundtligt niveau på engelsk
- Erfaringen inden for og motivation for undervise og hjælpe kollegaer med dine kompetencer og viden
- Du motiveres af både individuelle og teampræstationer
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for Region H.
Stillinger i Juliane Marie Centeret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet efter samtykke hos ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med CV modtages via linket senest 25/7 kl. 24. Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 31/7.
Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til professor Kjeld Schmiegelow på 35451357 eller kjeld.schmiegelow@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250601&DepartmentId=17183&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876024